3. måling

I dagene d. 27.-28. april er der blevet gennemført endnu en måling i kvælstofbarometeret. I dette nyhedsbrev går vi i detaljer med målingerne og giver bud på kvælstofbehov- og strategi i hveden frem mod næste måling.

Fart på mineraliseringen – nogle steder

De ugødede parceller har optaget alt fra 17 til 48 kg N på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet ligger omkring 28 kg N/ha, hvilket er lidt over gennemsnittet ultimo april de sidste 10 år. Det store spænd skyldes forskelle i forfrugter og brug af organisk gødning tidligere år. Når vi kommer til st. 37, vil vi give et bud på mineraliseringens betydning for behovet på hver lokalitet i kvælstofbaromeret, men allerede nu kan vi se, at den vil få stor indflydelse, med det store spænd der er.

Målingerne ses i figur 1, hvor man også kan se sidste år, samt årene med højest og lavest mineralisering (2019 og 2016).

Ud fra mineraliseringen er vores forventning fortsat, at det generelle tilførselsbehov i 2026 ender omkring eller lidt under normalen, dvs. at mineraliseringen kommer til at ende lidt over gennemsnittet for alle år, hvilket også er i overensstemmelse med kvælstofprognosen. Dog har vækstbetingelserne været fine til nu, og udbyttepotentialet er godt. Det vil formodentlig stadig være tilfældet ved 3. tildeling, så for at bevare potentialet, bør man nok lægge sig på den gode side af det behov, mineraliseringen giver grundlag for.

Udviklingen i kvælstofoptag i ugødede parceller i 2026

Figur 1: Udviklingen i kvælstofoptag i ugødede parceller i 2026 sammenlignet med sidste år og årene med højest og lavest mineralisering.

 

Det går stærkt med kvælstofoptag i Sønderborg

3. måling blev gennemført d. 28. april, og markerne var i st. 31-32. På nuværende tidspunkt er parcellerne med 50, 100 og 150 kg N/ha gødet færdig, mens de øvrige afventer 3. tildeling i st. 37, hvor de får de resterende 50 kg N/ha.

Alle gødede parceller fik de første 50 kg N/ha medio marts, så effekten af 2. tildeling fås ved at holde 50 kg N/ha op mod de øvrige. I figuren nedenfor er 3. måling vist for alle lokaliteter. Her er det tydeligt, at der nogle steder er god effekt af 2. tildeling, mens der fx i Rødby slet ikke har været effekt endnu (kurven flader helt ud ved tildelinger over 50 kg N/ha). Forsøget i Sønderborg buldrer afsted med høje optag i nulparcellen og særdeles god effekt af den tilførte gødning.

Vi har før set forsøg, der havde meget fart på og lå med optag op mod 100 kg N/ha allerede ultimo april. Sidste år var det tilfældet i Løkken, men da det kom til høst, gav den ikke mere end forsøget i Ørbæk. Kvælstofbehovet i Løkken endte 25 kg N/ha lavere end i Ørbæk, så en mark med god fart på har ikke nødvendigvis stort tilførselsbehov. Forsøgene fra 2025 ses i figur 3. I 2019 endte det med, at forsøget, der havde meget fart på fra start, kun blev nr. 4 udbyttemæssigt. Disse ting kan man jo tænke lidt over, når man beundrer naboens dybgrønne og frodige hvedemark.   

Timingen af 3. tildeling skal afpasses udviklingen og tempoet på kvælstofoptag. Forsøget i Sønderborg vil ”løbe tør” før de andre, så her skal man nok tildele primo maj, mens de øvrige kan vente 1-2 uger mere.    

Det ugødede led i Århus ligger noget under de øvrige lokaliteters ugødede led i kvælstofoptag. Her er altså ringere mineralisering pt, og der kan derfor forventes et højere tilførselsbehov totalt.

Kvælstofoptag på de 5 lokaliteter ved 3. måling.

Figur 2: Kvælstofoptag på de 5 lokaliteter ved 3. måling. Forsøget i Sønderborg stikker ud, som et sted, hvor hveden virkelig har fart på, mens de øvrige er meget ens i udvikling.

3. måling i kvælstofbarometer 2025.

Figur 3: 3. måling i kvælstofbarometer 2025. Selvom forsøget i Løkken lå langt foran i optag, blev der ikke høstet mere end i forsøget med svagest optag i Ørbæk.

 

Forskelle i vækstbetingelser mellem lokaliteter

De store forskelle i effekt af 2. tildeling gør det oplagt se lidt nøjere på de enkelte lokaliteters forhold. Der blev nemlig ikke gødet på samme dato alle steder, og der har også været forskel i nedbør, selvom alle har fået tilstrækkeligt til at give effekt af gødningen. I tabellen nedenfor ses de 5 lokaliteters gødningsdatoer, nedbør siden 2. tildeling og meroptag i de parceller, der blev gødet ved 2. tildeling.

Når man ser på tallene, er der ikke nogen klar sammenhæng mellem tidspunkt for tildeling og efterfølgende kvælstofoptag, således er det største meroptag opnået i Sønderborg, hvor man først gødede 2. gang d. 16. april og desuden har fået mindst nedbør siden tildelingen. Der er heller ikke klar sammenhæng mellem nedbør og kvælstofoptag generelt, så det er snarere de lokale jordbundsforhold og måske sorten, der afgør, hvornår en tildelt gødning bliver til optag i planten.

Datoer for gødningstildeling, samt nedbør og kvælstofoptag siden 2. tildeling.

Tabel 1: Datoer for gødningstildeling, samt nedbør og kvælstofoptag siden 2. tildeling.