1. måling i kvælstofbarometeret 2026
Siden 2014 har Yara fulgt kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildeling i hvede hen over vækstsæsonen. Disse målinger har dannet baggrund for Yara N-Barometer, som er ugentlige målinger af kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildelinger. Målingerne kan bruges til at vurdere kvælstofbehovet i den aktuelle vækstsæson.
Se sidste års N-barometer her.
Nu er første måling i 2026 gennemført, og den dykker vi ned i dette nyhedsbrev.
Årets forsøg
Der er 5 lokaliteter med vinterhvede med i dette års kvælstofbarometer. Ved første måling er der selvfølgelig ingen effekt af gødskning, da første gødskning skete samtidig med målingen. Den tæller derfor alene som en status over situationen ved vækststart. Senere vil vi kunne udlede effekter af timing, mængder og strategier og bruge det til at give anbefalinger omkring gødskning til jer. De 5 forsøg er præsenteret i nedenstående tabel, hvor data endnu er lidt ufuldstændige, da forsøgsenhederne ikke har fået resultat af jordanalyser mm. endnu.
Forklaringer på variationer i dette forår
Vinterhveden er generelt i vækststadie 22-23 og der er målt fra 10,5 kg N/ha i en mark ved Rødby til 21,8 kg N/ha i en mark ved Sønderborg. Målingen af kvælstofoptag er baseret på biomasse, så hvis vinteren medfører tab af biomasse, kan det påvirke den første måling. Det betyder også, at sorternes vækstmønster og vinterfasthed har stor betydning ved første måling. Det skal man have i tankerne, før man tolker for meget på tallene. Sort og såtidspunkt betyder nok mere for planternes aktuelle tilstand end jordens N-pulje. Målingerne er sammenfattet i figur 2, der viser et optag på 15 kg N/ha medio marts 2026, mod et gennemsnit på 18 kg N/ha over årene. Kvælstofoptaget ligger dermed lidt under gennemsnit, hvilket nok skyldes den kolde vinter. I flere af de foregående vintre har det været så mildt, at væksten og mineraliseringen af kvælstof mere eller mindre har kunnet fortsætte vinteren igennem, og dermed har der været mere biomasse ved vækststart.
Variationer i kvælstofoptag ved vækststart mellem år
Ser man mere nøje på årene, springer 2019 og 2018 ud som årene med hhv. højt og lavt kvælstofoptag. 2019 var kendetegnet ved en høj kvælstofpulje i jorden efter den tørre sommer og de lave udbytter i 2018, der blev fulgt af en mild vinter, hvilket tilsammen gav usædvanligt høj biomasse ved vækststart. 2018 var modsat kendetegnet ved en kold marts og sen vækststart, med lav biomasse ved vækststart til følge. 2024 havde ligeledes et lavt kvælstofoptag ved vækststart. Det var efter et meget vådt efterår og en våd vinter, der medførte øget udvaskning og dermed lavere kvælstofpulje i jorden.
Figur 2: Målingerne i 2026 ligger lidt under gennemsnitlige niveau.
Mål selv kvælstofoptaget
Hvis du vil følge kvælstofoptaget i din egen vinterhvede gennem sæsonen, kan du oprette en konto på www.at.farm/da og følge kvælstofoptaget via funktionen ”N-optag”. I de tidlige vækststadier kan du også lave billedanalyser gennem den tilhørende app. Så kan du bruge telefonens kamera som biomassemåler og ud fra fotos få et estimat på kvælstofoptaget. Et eksempel på brug af N-optag funktionen er vist nedenfor. Det stammer fra forsøg nr. 1 i kvælstofbarometer (ved Brønderslev) viser 10 kg N/ha optaget d 20 marts, hvilket stemmer pænt overens med de 11,0 kg N/ha, der blev målt i forsøgsparcellerne i marken.
Figur 3: Eksempel på kvælstofoptag målt i Atfarm.
Atfarm og funktionerne i programmet – herunder billedanalyse og N-optag – er gratis i hele 2026.
Du kan læse meget mere om Atfarm her.
Sammenhæng med kvælstofprognosen
Den netop offentliggjorte kvælstofprognose viste, at der skulle trækkes 10 kg N/ha fra normerne på lerjord. Kvælstofprognosen er baseret på N-min målinger og afspejler dermed puljen af mineraliserbart kvælstof i jorden. Det må derfor forventes, at nulparcellerne på lerjord vil optage mere kvælstof end i et gennemsnitligt år, når de først kommer i gang. Som vist ovenfor, ligger nulparcellerne dog under gennemsnit ind til videre. Det viser, at den mineraliserbare pulje endnu ikke er optaget i planterne, hvilket jo er logisk nok, da de først lige er begyndt at gro. Derfor er det også vigtigt, at man gøder som planlagt ved de første tildelinger og venter til sidste tildeling med at justere ind efter prognosen. Til den tid ved vi meget mere om mineralisering og vækstvilkår, og så kan man lave en bedre prioritering mellem marker og afgrøder.
