Kvælstofbarometeret i hvede afsluttes og afslører forskelle imellem behandlinger
Den 7. og sidste måling i dette års kvælstofbarometer i hvede blev gennemført 26. maj. Målingerne er præget af, at afgrøden var i skridning eller gennemskredet på alle lokaliteter. På disse vækststadier er vores håndholdte Yara N-Sensor ikke længere i stand til at give et retvisende tal for kvælstofoptaget, og sammenligner man med ugen før, vil det se ud som om, at optaget er faldet.
Derimod kan den stadig afsløre forskelle imellem forskellige behandlinger, så i dette nyhedsbrev fokuserer vi på dette, og undlader at kommentere udviklingen fra sidste uge på de enkelte lokaliteter. Desuden kommer vi ind på, hvordan mineraliseringen har udviklet sig i nulparcellerne gennem foråret og giver en status på N-Barometeret i vårbyg.
Kvælstoftyper og opstartsmængde
Dette års kvælstofbarometer indeholder afprøvning af ammoniumsulfatnitrat (ASN 26-14) med og uden tilsat nitrifikationsinhibitorer sammenlignet med YaraBela AXAN uden inhibitorer. Desuden sammenlignes der med en behandling, hvor 2. tildeling er udført med YaraLiva TROPICOTE (kalksalpeter). Endelig har vi kigget lidt på opstartsmængden, idet den gængse forsøgsstrategi med 50 kg N/ha i opstart er sammenlignet med 80 kg N/ha i opstart.
Formålet med nitrifikationsinhibitorer er at holde kvælstof på ammoniumform i længere tid, så der ikke er for meget nitrat i jorden på tidspunkter, hvor den er vandmættet. Herved mindskes risikoen for tab af lattergas, der er en meget potent klimagas. Derfor bruger man en gødning med meget kvælstof på ammoniumform, idet ASN har 75 % ammonium og 25 % nitrat, mens YaraBela AXAN har 50/50.
Resultaterne er samlet i figur 1, hvor kvælstofoptaget ved den afsluttende måling er vist for hver behandling på de fire lokaliteter og som gennemsnit af de fire lokaliteter. Det er tydeligt, at de to nitrifikationsinhibitorer har indflydelse på kvælstofoptaget fra ASN, og især i Løkken har de virkelig holdt noget kvælstof tilbage. Det er i tråd med tidligere års resultater, hvor det også har kostet udbytte at bruge dem, mens den forventede effekt på lattergasemission ikke har været af målbar betydning.
Det tyder også på, at planterne har svært ved at optage kvælstof, når størstedelen af det er på ammoniumform. Det skyldes dels, at ammoniumkvælstof kan bindes til jordens lerpartikler, og dels at optag af ammoniumkvælstof er en mere energikrævende proces for planten. Foreløbig må vi derfor konkludere, at en klog kvælstofstrategi med timing og deling af mængder er en bedre vej til reduktion i lattergasemission end brug af inhibitorer.
Ser man på gødningstyper og delingsstrategier er forskellene små. Der er optaget 2,9 kg N/ha mere med en 50 +100 deling end med en 80 + 70 deling af YaraBela AXAN. 50 +100 deling af YaraBela AXAN giver også en lille smule mere kvælstofoptag, end når der bruges ASN eller YaraLiva TROPICOTE. Ud fra kvælstofoptaget er det svært at konkludere noget om kvælstoftype og strategi, så vi må vente til høstopgørelsen med at se, om der er reelle forskelle. Tidligere års forsøg giver et lille plus til ammoniumnitrat baserede gødninger som YaraBela AXAN.
Biostimulanter
I fire af forsøgene bag dette års kvælstofbarometer har man suppleret leddet med 150 kg N/ha med behandling med seks forskellige biostimulanter. Nogle af disse indeholder kvælstoffikserende bakterier, der skulle stille kvælstof ud over det tilførte til rådighed for planten, mens andre indeholder bioaktive komponenter, der skulle gøre planten mere robust og effektiv. I figur 1 er vist kvælstofoptaget for hver af de seks biostimulanter, samt for den ubehandlede parcel, der jo har fået tilført de 150 kg N/ha uden supplerende biostimulant behandling. Produkterne er angivet anonymt, på nær YaraAmplix OPTIVI.
YaraAmplix OPTIVI indeholder ikke kvælstoffikserende bakterier, men bioaktive aminosyrer og peptider, der regulerer forskellige plantehormoner, regulerings- og signalstoffer. Det medfører både et større stresstolerance og en bedre vækst og bedre kvælstofudnyttelse, hvilket er dokumenteret i udenlandske forsøg.
Målingerne af kvælstofoptag viser kun små forskelle mellem biostimulanterne, men der er en tendens til, at de alle har medført et meroptag på 1-6 kg N/ha som gennemsnit af de tre lokaliteter. Det kan tyde på, at de har haft en effekt under de stressede og tørre forhold, som vi har haft. Det bliver spændende at følge op på til høst. Målingerne ses i figur 2 nedenfor.
Nulparcellerne
Som det ses i figuren nedenfor, endte kvælstofoptaget i nulparcellerne en smule over gennemsnittet for de sidste 11 år. Leverancen fra jorden kan derfor forventes at være en smule højere, men det er altid forholdene på den enkelte mark, der afgør behovet, og derfor opfordrer vi som altid til, at man anlægger nulparceller i det tidlige forår.
Vårbyg
Kvælstofoptaget i vårbyggen har været præget af de tørre forhold, og regnen har endnu ikke sat gang i optaget, så der er ikke meget udvikling siden sidste uge. Som i hveden er der test af biostimulanter, men her er endnu ikke nogen målbar effekt på kvælstofoptaget, så vi venter til næste uge med at vise dem og håber på effekt til den tid. Nedenfor er en gennemgang af de tre lokaliteter. Som sidst har de stået meget stille i kvælstofoptag, men der resterer endnu en måling i vårbyg, hvor der forhåbentlig er kommet lidt gang i optaget igen efter den tørre periode.
VKST - Holeby
Såning og gødskning: 21-03
Forfrugt: Roer
Sort: NOS Lollipop
N-min.: ?
Her er afgrøden stået stille den sidste uge. Forhåbentlig sætter regnen gang i den igen.
Spiras - Rødekro
Såning og gødskning: 25-03
Forfrugt: Vårbyg
Sort: NOS Lollipop
N-min.: ?
Her er lidt mere vækst den sidste uge end hos de to øvrige lokaliteter. Jorden er også noget lettere og kræver måske ikke så meget vand for at mobilisere næringsstofferne.
VKST - Ringsted
Såning og gødskning: 21-03
Forfrugt: Vårbyg
Sort: Austen
N-min.: 81 kg
Denne lokalitet ligner Lolland – der er ikke sket ret meget den sidste uge. Den er dog noget længere fremme i udvikling.
