Regn på vej – så skal der gødes!

Endelig er der regn i vejrudsigten! Det skal udnyttes, og derfor bør alle tænke i gødning i disse dage. Vi mener, at langt de fleste fortsat har intakt udbytte i hvede og vårbyg, og dermed skal ud med resterende gødning snarest muligt.

I dette nyhedsbrev motiverer vi denne påstand med lidt statistik og bakker op med data fra dette års 6. måling i kvælstofbarometeret 

 

Delt gødskning viser sit værd 

Vi har tidligere opfordret til, at man så tiden an og lod den sidste tildeling i hvede og vårbyg vente i tilfælde af, at tørken fik konsekvens for udbyttet. Nu ser det ud til, at tørken bliver brudt. Dermed skal man vurdere, om ens udbyttepotantiale er intakt, og marken skal gødes op som planlagt.  

Hvis man vurderer, at udbyttepotentialet er recduceret og har fulgt vores anbefaling og gemt gødning, kan gødningen nu spares og blive i sækken til bedre formål. Det kan være aktuelt på de letteste jorde, så her viser den delte gødningsstrategi virkelig sit værd.  

For de fleste gælder dog, at udbyttepotentialtet er intakt. Her kan man så glæde sig over den mere jævne vækst og den reducerede risiko for lejesæd, der sammen med fleksibiliet i gødningsplanen en af gevinsterne ved delt gødskning. Endelig er der jo udbytte- og kvalitetsparametrene, der som gennemsnit over mange års forsøg er i samme niveau, uanset om kvælstof til hvede 3-deles eller 2-deles. Et eksempel herpå ses i tabellen nedefor. 

Tabel 1: Som gennemnit af 31 forsøg høstes der lidt mere kvælstof og opnås en højere proteinprocent ved 3-deling frem for 2- deling af kvælstof til hvede. (Kilde Landsforsøgene 2021, tabel 27)  

tabel 1 del 1

tabel 1 del 2

 

Får tørken konsekvens for udbytte og kvælstofbehov? 

Tørke i maj er et hyppigt fænomen. Kortet nedenfor viser tørkeindekset i maj 2020, og som det ses, havde vi også dengang en udbredt tørke. Året endte dog med høje kvælstofbehov og høje kornudbytter.  

Ser man flere år tilbage, er det umuligt at finde en negativ sammenhæng mellem højt tørkeindeks i maj og de følgende udbytter og kvælstofbehov. Det er vist i tabel 2, hvor tørkeindekset frem til 19. maj er holdt op mod det gennemsnitlige kvælstofbehov i hvede efter korn, samt det nationale kornudbytte. To gange tidligere (i 2020 og 2022) har tørkeindekset været over 8 d. 19. maj. Begge år endte med store udbytter og store kvæsltofbehov. Den helt korte konklusion er derfor, at vejret i juni-juli betyder langt mere for udbyttet, end vejret i maj. Det betyder, at vi fortsat er optimistiske med hensyn til 2025 og anbefaler, at man som miminum gøder efter sine oprindelige forventninger til året. Frem til stadie 45 kan man stadig gøde til udbytte (jf. tabellen ovenfor), og herefter vil der være et øget proteinindhold at gå efter. Det er dog altid den konkrete vurdering i marken, der skal afgøre, om man mener en gødskning betaler sig. Her kan man eventuelt støtte sig til Atfarm, der har et sammenligningsværktøj, som viser, hvis enkeltområder af en mark er gået af vækst.  

figur 1

Figur 1: Tørkeindeks maj 2020. Der var bekymring, men året endte med store udbytter og stort kvælstofbehov.  

 

Tabel 2: Tørkeindeks, kvælstofbehov og udbytter de sidste 7 år viser ingen sammenhæng mellem tør maj og dårlig høst. Nærmest tværtimod.   

År 

Tørkeindex pr. 19.  maj 

N optimum hvede forfrugt korn 

Kornudbytte (landsplan) 

2018 

6,5 

164 kg N/ha 

7,0 mio ton 

2019 

7,8 

163 kg N/ha 

9,6 mio ton 

2020 

8,1 

221 kg N/ha 

9,6 mio ton 

2021 

2,5 

173 kg N/ha 

8,7 mio ton 

2022 

8,7 

229 kg N/ha 

9,6 mio ton 

2023 

7,2 

212 kg N/ha 

7,1 mio ton 

2024 

6,5 

210 kg N/ha 

7,6 mio ton 

2025 

9,3 

? 

? 

 

Kvælstofbarometeret  

Der har naturligt nok ikke været ret meget gang i kvælstofoptaget den seneste uge. 

I figur 2 nedenfor er vist udviklingen uge for uge i behandlingen med 250 kg N/ha som gennemsnit af lokaliteterne. Den viser, hvad hveden optager, hvis den har nok til rådighed.  

I 2025 var optaget stort i starten, men nu flader kurven ud og nærmer sig niveauet for de forrige år. Det er en naturlig reaktion på de tørre forhold, og det bliver spændende at se, om den lovede regn sætter gang i et sent optag. 

figur2

Figur 2: Tempoet er gået af kvælstofoptaget, og det nærmer sig nu et gennemsnitsår.  

 

De enkelte lokaliteter 

I kvælstofbarometerets forsøg sker 3. tildeling i stadie 37, uanset vejret. Derfor blev alle lokaliteter gødet med 50 kg N/ha i de parceller, der totalt fik 200, 250 og 300 kg N/ha.  

Hvis man vil se, om der er virkning af de 50 kg N/ha, kan man derfor sammenligne 150 kg N/ha totalt mod 200 kg N/ha totalt.  

De stod jo begge med 150 kg N/ha til stadie 37, så en sammenligning af dem viser, om der trods det tørre vejr har været effekt af at gøde. Desuden viser det generelle kvælstofoptag lidt om, hvor hårdt den enkelte lokalitet er ramt af tørken.  

 

Agillix - Løkken 

Første gødskning: 18-03 

Anden gødskning: 10-04 

Tredje gødskning: 12-05 

Forfrugt: Hvede 

Sort: Kvium 

Sådato: 07-09 

JB: 6 

N-min.: 35 

løkken

Her har der været et optag på 5-6 kg N/ha fra tilførslen 12. maj. Ved målingen 12. maj ikke var forskel på 150 kg N/ha og 200 kg N/ha, men nu er der en forskel på 5-6 kg N/ha. De kan kun stamme fra tildelingen 12. maj, for til da stod parcellerne jo lige i tildeling. God nattedug og en tæt afgrøde har formodentlig mobiliseret gødningen. Forsøget gror i øvrigt stille og roligt videre trods de tørre forhold, og der er stadig effekt af stigende tildeling helt op til 300 kg N/ha.   

 

VKST - Ringsted 

Første gødskning: 26-03 

Anden gødskning: 15-04 

Trejde gødskning: 13-05 

Forfrugt: Raps 

Sort: RGT Stokes 

Sådato: 24-09 

JB: 6 

N-min.: ? 

ringsted

Her er stadig godt gang i kvælstofoptaget, trods de tørre forhold. Der er optaget 25 kg N/ha i de gødede parceller den sidste uge, hvilket er på niveau med ugen før. 3. tildeling er endnu ikke begyndt at virke. 

 

Spiras - Haderslev 

Første gødskning: 13-03 

Anden gødskning: 07-04 

Tredje gødskning: 16-05 

Forfrugt: ? 

Sort: Pacman 

Sådato: ? 

JB: ? 

N-min.: ? 

haderselv

Forsøget minder meget om det i Ringsted. Stort kvælstofoptag og fortsat gang i væksten trods de tørre forhold.  

 

Patriotisk Selskab - Ørbæk 

Første gødskning: 18-03 

Anden gødskning: 15-04 

Tredje gødskning: 15-05 

Forfrugt: Hvede 

Sort: Pacman 

Sådato: 28-09 

JB: ? 

N-min.: ? 

ørbæk

Her var kun gået fire dage fra 3. gødskning til måling, så der er naturligt nok ingen effekt af den. Der er stadig god effekt af stigende mængder, men optaget er gået noget i stå, og der er kun optaget ca. 10 kg N/ha den sidste uge. Det ser derfor ud til, at tørken har ramt lidt hårdere her end i Ringsted og Løkken. 

 

Djurslands Landboforening - Grenå 

Første gødskning: 18-03 

Anden gødskning: 15-04 

Tredje gødskning: 12-05 

Forfrugt: Hvede 

Sort: Pacman 

Sådato: ? 

JB: ? 

N-min.: ? 

grenå

Her er god respons for tildelinger op til 250 kg N/ha og et generelt højt optag, men som i Ørbæk er tempoet gået lidt ned, så de tørre forhold sætter præg på afgrøden. Nedenfor er et foto fra led 7, der har fået 300 kg N/ha. Lidt vand vil bestemt være velkomment her. Der ses endnu ikke effekt af 3. tildeling.  

Picture 3, Billede

 

VKST - Maribo 

Første gødskning: 13-03 

Anden gødskning: 10-04 

Tredje gødskning: 13-05 

Forfrugt: Vårbyg 

Sort: KWS Danicum 

Sådato: 05-09 

JB: ? 

N-min.: 75 

maribo

Her er kun optaget 100 kg N/ha i de hårdest gødede parceller, og de sidste 14 dage har afgrøden kun optaget 10-15 kg N/ha. Det tyder på, at udbytteforventningen nok skal nedjusteres, og kvælstofoptimum bliver til den lave side.  

 

Vårbyg 

Vårbyggen står nu i strækningsfasen, hvor forbruget af vand og gødning er højt. Da den har svagere rodnet end hveden, er den også mere følsom for de tørre forhold. Det ses tydeligt i kvælstofbarometeret, hvor optaget har været meget ringe den sidste uge. Vi forventer, at det kommer i gang igen, når regnen kommer. Nogle steder har det haft udbyttekonsekvens, og her vil delt gødningsstrategi føre til en besparelse.  

For de fleste gælder det dog, at den resterende kvælstofmængde skal ud nu, og de kan se frem til den gevinst, der erfaringsmæssigt er ved at dele gødning i vårbyg. Et eksempel herpå ses i tabel 3 nedenfor, hvor delt gødning i vårbyg gav 0,9-2,6 hkg/ha i merudbytte. Forsøgene viser også, at man har god fleksibiliet i tildelingstidspunktet, idet merudbyttet var til stede, uanset om man gødede i st. 31-32. eller st. 37.  

Målingerne i barometeret viser, at der ikke er optaget mere en 65 kg N/ha totalt uanset opstartsmængde, og meroptaget ved at tildele mere end 80 kg N/ha er beskedent. En opstart på 80-100 kg N/ha giver derfor plads til justering i mængde og timing af den sidste tildeling, uden at afgrøden løber tør forinden.  

 

Tabel 3: Delt gødskning i vårbyg gav et lille merudbytte som gennemsnit af 5 forsøg (kilde: Landforsøgene 2020, tabel 25)  

tabel 3

 

VKST - Holeby 

Såning og gødskning: 21-03 

Forfrugt: Roer 

Sort: NOS Lollipop 

N-min.: ? 

holeby vårbyg

Marken er i niveau med Ringsted, når det gælder kvælstofoptag. Der mangler en måling 12-05, så afstanden mellem kurverne viser 14 dages kvælstofoptag.  

 

Spiras - Rødekro 

Såning og gødskning: 25-03 

Forfrugt: Vårbyg 

Sort: NOS Lollipop 

N-min.: ? 

rødekro vårbyg

Her står afgrøden næsten stille i kvælstofoptag, men er langt fremme i udvikling. Det tyder på, at den er presset, og der skal komme vand nu, hvis ikke udbytteforventningen skal nedjusteres.  

 

VKST - Ringsted 

Såning og gødskning: 21-03 

Forfrugt: Vårbyg 

Sort: Austen 

N-min.: 81 kg 

ringsted vårbyg

Her står afgrøden også næsten stille, og der er kun optaget 4-5 kg N/ha den sidste uge. På billedet nedenfor er det også tydeligt, at der ikke er så meget gang i optaget.  

vårbyg