-
Gødning
-
Din nulparcel hjælper dig i mål
Det går sjældent som præsten prædiker. Disse vise ord passer i den grad på kvælstofdynamikken i hvede. Hvis man før vækststart vil pejle sig ind på det endelige behov, risikerer man at tage grueligt fejl. Man kan måle N-min og tage forhistorie med husdyrgødning og forfrugt i betragtning, når man laver sin plan, men hvis man vil helt tæt på optimum, skal gødningsplanen give plads til justering i sæsonen. Desuden skal man have de rette værktøjer til at justere med og – ikke mindst – modet til at justere i sæsonen.
Regn ikke blindt med effekt af forfrugt
Vi er nu så langt inde i vækstsæsonen, at de første nulparceller er gjort op, og der kan gives kvælstofanbefalinger ud fra dem. Det betyder også, at vi kan vurdere effekten af forskellige forfrugter, idet vi flere steder i landet har haft nulparceller, hvor den eneste forskel var forfrugten. I figur 1 ses to nulparceller, hvor den til venstre havde forfrugt hvede og den højre forfrugt raps. Der er optaget 24 kg N mere med forfrugt raps, hvilket betyder, at behovet for tilført kvælstof er 50 kg N/ha mindre ved den samme udbytteforventning.
Antager man, at marken med forfrugt raps yder 1 ton/ha mere, vil forskellen i behov være på 28 kg N/ha. Det er ganske normalt at planlægge med omkring 30 kg N/ha mindre og forvente 1 ton/ha mere med forfrugt raps.
Her er altså et tilfælde, hvor man med almindelige antagelser om forfrugtseffekt ville komme ganske tæt på den korrekte justering.
Figur 1: Nulparceller med forfrugt hvede (venstre) og forfrugt raps (højre). Der er optaget 24 kg N/ha mere med forfrugt raps og nulparcellen er derfor ikke så tydelig i marken, som hvor forfrugten var hvede.
Et andet sted i landet har vi to nulparceller, hvor forfrugten er hhv. hvede og kartofler. Her ville man normalt tillægge kartofler en ganske betydelig forfrugtseffekt.
Imidlertid er der optaget lige meget kvælstof i de to nulparceller, så de to marker skal altså gødes ens for at opnå ens udbytte, som det ser ud lige nu. Forventer man højere udbyttepotentiale efter kartofler, er man nødt til at gøde ekstra for at udnytte dette potentiale. Parcellerne er vist i figur 2.
Det ses tydeligt, at man har forventet en effekt af kartoffelforfrugten og derfor gødet denne mark mere restriktivt (134 kg N/ha mod 148 kg N/ha). Forfrugtseffekten er imidlertid udeblevet, og marken fremstår mere sulten. Det skal bemærkes, at der kun er faldet 6 mm regn siden 12 april på denne lokalitet.
Derfor kan billedet ændre sig, og man kan eventuelt dele den afsluttende gødskning i to portioner, for at kunne få effekten af (forhåbentlig) kommende nedbør med i betragtning.
Figur 2: Nulparceller med forfrugt hvede (venstre) og kartofler (højre). Den store forskel i omgivende mark skyldes forskellige gødningsstrategier i forventning om effekt af kartoffelforfrugten.
De to eksempler med forfrugt viser tydeligt, at man ikke altid kan forudsige effekten af en given forfrugt og er nødt til vurdere på kvælstofoptaget og justere i sæsonen.
Målt N-min kan ikke altid genfindes som kvælstofoptag i planten
I februar og marts måned udtages der en masse N-min prøver, som skal hjælpe med at fastlægge kvælstofbehovet i sæsonen. Ligeledes danner N-min prøver baggrund for kvælstofprognosen, og dermed har de direkte indflydelse på kvælstofkvoten det enkelte år.
I forsøgene bag kvælstofbarometeret bliver der målt N-min ved anlæg af forsøgene. Dermed kan vi holde den målte N-min værdi op mod kvælstofoptaget i de ugødede parceller. Ideelt set skulle der være en klar sammenhæng mellem N-min og kvælstofoptaget, men det ser mere broget ud.
Det ses i figur 3, hvor N-min og målt kvælstofoptag i st. 37 i kvælstofbarometerforsøgene er plottet ind for år 2020 og 2021. Som det ses, ligger prikkerne langt fra på en linje, så en høj N-min giver altså ikke automatisk grundlagt for højt kvælstofoptag.
Det understreger vigtigheden af at tage flere faktorer end N-min i betragtning og nødvendigheden i at have en dynamisk plan, der kan rettes til ud fra jordpuljens reelle leverance det enkelte år.
Figur 3: Sammenhæng mellem N-min og kvælstofoptag i ugødede parceller i st. 37. Målt N-min kan ikke altid genfindes som kvælstofoptag.
Hvornår og hvordan skal jeg justere?
Som vi tidligere har skrevet, rummer den ideelle gødningsplan til hvede mindst tre kvælstoftildelinger. Af disse tre tildelinger er det den sidste man skal justere på, da man på dette tidspunkt ved mest om det enkelte års behov.
Ved første tildeling i marts kan man endnu ikke vide om en eventuel høj N-min måling eller en god forfrugt kommer til udtryk som kvælstofoptag. Derfor skal niveauet i første tildeling alene fastlægges ud fra markens aktuelle tilstand.
Det er først senere man skal inddrage de faktorer, man endnu ikke kender effekten af. Figur 3 er et godt eksempel herpå.
Ligeledes skal man ikke reducere i første tildeling på baggrund af en høj N-min måling, men derimod vente og se, om den høje måling kan genfindes i kvælstofoptag. Derefter kan 3. tildeling justeres efter behov.
Hvornår kommer mineraliseringen?
En anden god grund til at vente med justeringer til 3. tildeling er timingen af mineraliseringen. Selvom en god forfrugt eller en høj N-min tit giver en god mineraliserng, er kvælstoffet fra denne mineralisering ikke tilgængeligt for planterne før et stykke ind i foråret.
Sparer man på første tildeling på grund af høj N-min risikerer man derfor at sulte planterne frem mod anden tildeling, da den største del af effekten fra N-min først kommer efter anden tildeling.
Det er vist i figur 4, hvor kvælstofoptaget i nulparceller i to marker med høj N-min er vist. I begge parceller optages der mere N fra jordpuljen efter stadie 30, end før stadie 30, så effekten af høj N-min kommer løbende gennem foråret og ligger ikke klar som ”nu og her” kvælstof ved vækststart.
Figur 4: Udviklingen i kvælstofoptag i to nulparceller med høj N-min. Kvælstofoptaget kommer løbende gennem foråret, og nulparcellerne ligger ikke særlig højt ved vækststart.
Status fra kvælstofbarometeret i vårbyg
Den næste måling i hveden kommer i st. 37, og ikke alle marker nået dertil endnu, så i denne uge er der kun nyt fra de tre vårbygparceller. Alle 3 steder er der god fart på kvælstofoptaget, og vi kan se respons for tilførsler op til 120 kg N/ha. Der er optaget op til 25 kg N/ha den sidste uge, svarende til 3,5 kg N pr. dag, så byggen har fart på.
Nedenfor er lokaliteterne gennemgået en for en.
Bredebro
Forfrugt:
Sort: Laurete
Sådato: 30-03-2022
JB: 1
N-min.:
Denne lokalitet halter noget efter de to andre i kvælstofoptag på alle gødningsniveauer. De er sået omtrent samtidig, men den lette jordtype spiller helt sikkert ind på buskningsevnen og evnen til at modstå de meget tørre forhold, der har været.
Mou
Forfrugt:
Sort: Blanding
Sådato: 01-04-2022
JB: 1
N-min.: 47
Her er rigtig god respons for stigende mængder N, så trods let jord ser det ud til at være en sulten mark med rigtig god fart på.
Lolland
Forfrugt:
Sort: Feedway
Sådato: 26-03-2022
JB: 11
N-min.: 42
Dette forsøg ligner forsøget i Mou. Dog er responsen for N ud over 120 kg N/ha ikke så stor, og nulparcellen leverer heller ikke helt så godt.
Jorden er angivet som JB 11, så der må forventes en vis leverance og et relativt lavt kvælstofbehov ved den endelige opgørelse.
