Kvælstofbarometer - første måling 2022

Målingerne kan bruges til at vurdere kvælstofbehovet i den aktuelle vækstsæson. Se sidste års N-barometer her.

Desuden har vi gennem årene haft et antal nulparceller, hvor vi har fulgt mineraliseringen af kvælstof i ugødede parceller. Konceptet med nulparceller er blevet bredt ud til en række landmænd og landboforeninger, og der ligger mindst 50 parceller rundt om i landet i skrivende stund – se mere om nulparceller her. 

Kvælstofoptag - noget under gennemsnit i år

De mange nulparceller betyder, at vi til den første måling til kvælstofbarometeret har langt flere målinger og lokaliteter i spil i år sammenlignet med tidligere år. Vi har været rundt og måle optaget i 20 parceller og kan derfor give et fingerpeg om, hvordan udgangspunktet er i 2022 sammenlignet med tidligere år.

Målingerne er sammenfattet i figur 2, der viser et optag på 14 kg N/ha medio marts 2022, mod et gennemsnit på 19 kg N/ha over årene. Kvælstofoptaget ligger altså under gennemsnit, hvilket nok især skyldes de mange kolde nætter vi har haft det meste af marts. De har sat afgrøderne lidt i stå efter et godt efterår med fine betingelser for etablering og vækst og en meget mild vinter. Desuden kan der især i februar være udvasket en del næring på de sandede jorde, hvilket betyder, at de ikke har haft meget ”madpakke” at starte op på og må vente på effekt af den tilførte gødning. 

Forklaringer på variationer i dette forår

Vinterhveden er generelt i vækststadie 22-26. Målingen af kvælstofoptag er baseret på biomasse, så hvis vinteren medfører tab af biomasse, kan det påvirke den første måling. Det betyder også, at sorternes vækstmønster og vinterfasthed har tor betydning ved første måling. Det skal man have i tankerne, før man tolker for meget på tallene. Det er yderpunkterne i årets målinger et godt eksempel på. Målingerne svinger fra 5 til 20 kg N optaget pr. ha. Det laveste optag er målt i Skyscraber ved Ringsted, og højeste er målt i sortsblanding på Lolland. Begge marker lå på JB 6 med forfrugt korn, og klimatisk har der ikke været store forskelle på lokationerne, så der er primært tale om en sortsforskel.

Vinteren har generelt været ensartet mild over hele landet, og derfor ser vi ikke de store egnsforskelle i kvælstofoptag i år. Det er dog forventeligt, at der vil udvikles forskelle hen over foråret, da temperaturen generelt varierer med et par grader hen over landet med Vendsyssel som det koldeste område og de sydlige øer som det varmeste.

Variationer i kvælstofoptag ved vækststart mellem år.

Ser man mere nøje på årene, springer 2019 og 2018 ud som årene med hhv. højeste og laveste kvælstofoptag. 2019 var kendetegnet ved en høj kvælstofpulje i jorden efter den tørre sommer og de lave udbytter i 2018, der blev fulgt af en mild vinter, hvilket tilsammen gav usædvanligt høj biomasse ved vækststart. 2018 var modsat kendetegnet ved en kold marts og sen vækststart, med lav biomasse ved vækststart til følge.          

Mål selv kvælstofoptaget

Hvis du vil følge kvælstofoptaget i din egen mark gennem sæsonen, kan lave en konto på at.farm/da og lave billedanalyser gennem den tilhørende app. Så kan du bruge telefonens kamera som biomassemåler og ud fra fotos få et estimat på kvælstofoptaget.

Atfarm og funktionerne i programmet – herunder billedanalyse. Atfarm gratis i et år for dem, som registrerer sig i 2022. Du kan læse meget mere om Atfarm her.

Uændret anbefaling

Den første måling i kvælstofbarometeret giver ikke umiddelbart anledning til at ændre i den anbefaling for kvælstoftilførsel, vi udsendte primo februar, jf. tabel 1. Dog skal timingen af de enkelte gødskninger justeres ind efter de aktuelle forhold, hvilket vi vil komme mere ind på i de kommende nyhedsbreve fra kvælstofbarometeret. Langt de fleste har været ude med første tildeling i det gode vejr og resten bør følge efter snarest. Du kan genlæse hele vores nyhedsbrev om opstart af vintersæd her.

Tabel 1: Kvælstofstrategi i vinterhvede afhængig af afgrødens tilstand ved vækststart. Tidspunkterne skal opfattes som omtrentlige og tilpasses efter vækstforholdene.

* Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester.

Kvælstofbarometer lokaliteter 2022

Haderslev

Forfrugt:  Raps

Sort: Pondus

Sådato: 10-09-2021

Forventet udbytte: 10 ton

JB: 6

Ved forsøgets anlæg er der målt 9 kg N/ha optaget. Dette er en ret lav værdi, som skyldes en relativt svag afgrøde ved vækststart.

Otterup

Forfrugt: Roer

Sort: Pondus

Sådato: 30-10-2021

Forventet udbytte:

JB:

Der er målt 19 kg N/ha ved forsøgets start. Det er til den høje side for året og omtrent på niveau med gennemsnittet over de sidste 6 år. Afgrøden stod rigtig fint ved første måling, jf foto:

Aalborg

Forfrugt:

Sort: 

Sådato: 

Forventet udbytte:

JB:

Der er målt 24 kg N/ha ved forsøgets start. Det den højeste måling ud af de 6 forsøg, men der er også målt en uge senere end på de øvrige lokaliteter.

Lolland

Forfrugt: Vårbyg

Sort: Sortsblanding

Sådato: 24-09-2021

Forventet udbytte:

JB: 6

Der er målt 18 kg N/ha ved forsøgets start. Det er til den høje side for året og omtrent på niveau med gennemsnittet over de sidste 6 år.

Ringsted

Forfrugt: Hvede

Sort: Skyscraber

Sådato: 

Forventet udbytte:

JB: 6

Ved forsøgets anlæg er der målt 5 kg N/ha optaget. Dette er en lav værdi, som skyldes en svag afgrøde ved vækststart.

Aarhus

Forfrugt: Hvede

Sort: Pondus

Sådato: 

Forventet udbytte:

JB:

Ved forsøgets anlæg er der målt 6 kg N/ha optaget. Dette er en lav værdi, som skyldes en svag afgrøde ved vækststart, jf vedlagte billede, der er taget en uge efter målingen.