Kvælstofbarometer - første måling 2024

Disse målinger har dannet baggrund for Yara N-Barometer, som er ugentlige målinger af kvælstofoptaget i forsøg med stigende kvælstoftildelinger. Målingerne kan bruges til at vurdere kvælstofbehovet i den aktuelle vækstsæson. 

Desuden har vi gennem årene haft et antal nulparceller, hvor vi har fulgt mineraliseringen af kvælstof i ugødede parceller og på baggrund heraf givet en anbefaling til den optimale kvælstofmængde i vinterhvedemarken. Konceptet med nulparceller er blevet bredt ud til en række landmænd og landboforeninger, og der et stort antal nulparceller rundt om i landet i skrivende stund.

Figur 1: Der anlægges nulparcel hos Jens Krabbe, Thisted. Foto fra 11. marts 2024

Kvælstofoptag - noget under gennemsnit i år

De mange nulparceller betyder, at vi til den første måling til kvælstofbarometeret har ganske mange data. Vi har været rundt og måle optaget i nulparcellerne og kan derfor give et fingerpeg om, hvordan udgangspunktet er i 2024 sammenlignet med tidligere år. Desuden har vi som noget nyt suppleret målingerne med 15 satellitmålinger fra forskellige landsforsøg i hvede. Disse er udført med Atfarms N-optag funktion, der gør det muligt at se det aktuelle kvælstofoptag i enhver mark, baseret på seneste satellitfoto.  

Målingerne er sammenfattet i figur 2, der viser et optag på 11 kg N/ha medio marts 2024,  mod et gennemsnit på 18 kg N/ha over årene. Kvælstofoptaget ligger altså under gennemsnit, hvilket nok især skyldes den meget våde vinter, der har medført udvaskning af en del næring især på de sandede jorde. Derfor har afgrøden ikke har haft meget ”madpakke” at starte op på og må vente på effekt af den tilførte gødning. Desuden kan sen såning og våde og kolde forhold i det sene efterår have betydet, at vi gik ind i vinteren med lidt svagere planter end i andre år.  

Forklaringer på variationer i dette forår

Vinterhveden er generelt i vækststadie 21-25. Målingen af kvælstofoptag er baseret på biomasse, så hvis vinteren medfører tab af biomasse, kan det påvirke den første måling. Det betyder også, at sorternes vækstmønster og vinterfasthed har stor betydning ved første måling. Det skal man have i tankerne, før man tolker for meget på tallene. Sort og såtidspunkt betyder nok mere for planternes aktuelle tilstand end jordens N-pulje.   

Variationer i kvælstofoptag ved vækststart mellem år

Ser man mere nøje på årene, springer 2019 og 2018 ud som årene med hhv. højeste og laveste kvælstofoptag. 2019 var kendetegnet ved en høj kvælstofpulje i jorden efter den tørre sommer og de lave udbytter i 2018, der blev fulgt af en mild vinter, hvilket tilsammen gav usædvanligt høj biomasse ved vækststart. 2018 var modsat kendetegnet ved en kold marts og sen vækststart, med lav biomasse ved vækststart til følge.          

Figur 2: Målingerne i 2024 ligger noget under det gennemsnitlige niveau.

Mål selv kvælstofoptaget

Hvis du vil følge kvælstofoptaget i din egen vinterhvede gennem sæsonen, kan oprette en konto på www.dk.at.farm og følge kvælstofoptaget via funktionen ”N-optag”. I de tidlige vækststadier kan du også lave billedanalyser gennem den tilhørende app. Så kan du bruge telefonens kamera som biomassemåler og ud fra fotos få et estimat på kvælstofoptaget.

Atfarm og funktionerne i programmet – herunder billedanalyse – er gratis i hele 2024.

Sammenhæng med kvælstofprognosen

Den netop offentliggjorte kvælstofprognose medførte et tillæg på 5 kg N/ha på lerjord og sandblandet lerjord i hele landet. Kvælstofprognosen er baseret på N-min målinger og afspejler dermed puljen af mineraliserbart kvælstof i jorden. Ud fra det lave kvælstofoptag i de målte marker i figur 2 og den meget våde vinter, var det ventet med en positiv kvælstofprognose. Nu vil nulparcellernes vækst i løbet af foråret så vise, om planerne også optager mindre kvælstof i ugødede parceller end i et gennemsnitsår.