Gødningssæsonen er over os

1. Svagt udviklede vinterbyg- og vinterrapsmarker
2. Frøgræs
3. Svagt udviklede vinterhvede- og vinterrugmarker
4. Veludviklede vinterbyg- og vinterrapsmarker
5. Veludviklede vinterhvede- og vinterrugmarker

Der skal stadig manes til besindighed, og der har endnu ikke været behov for at tildele gødning til afgrøderne. Langt fra alle marker er farbare. Kør ikke på vandmættet jord! Det tager højst et minut at svinge udenom et blødt område, men det kan tage flere timer at vente på Falck!

Vi anbefaler, at gødningen ved vækststart består af både nitrat- og ammonium-kvælstof, således at der opnås en kvælstofvirkning umiddelbart efter tildeling. Således er der ingen grund til at udføre første gødningstildeling alt for tidligt.  

Valg af gødningstype og mængde ved opstart har vi beskrevet i et tidligere nyhedsbrev, som du kan læse her.

Skal der gradueres ved 1. tildeling?

Det korte svar er: NEJ! Vi mener, at det er de sidste tildelinger, der giver den store gevinst ved graduering, mens tidlig graduering i vinterkorn faktisk kan føre til tab af næringsstoffer, hvis uheldet er ude.

Ved gradueret gødskning ønskes det at gøre afgrøden mere ensartet og at udbyttet maksimeres i alle områder af marken. Vi ønsker derfor kun at graduere på kvælstoftildelingen, hvilket i praksis betyder at afgrøden startes med samme tilførsel af fosfor og kalium.

Gradueringen udføres på biomassen bestemt så tæt på gødningstidspunktet så muligt. Dette giver en mulighed for at justere gødningstildelingerne til betingelserne i vækstsæsonen.

Gradueringsstrategi i vinterhvede

Ved vækststart tildeles en ens mængde kvælstof i en passende YaraMila NPK gødning. Kvælstofmængden tilpasses til den gennemsnitlige vækst for marken. Er vinterhvede kraftig justeres mængde lidt ned, mens der tilføres lidt mere til en svagt udviklet mark.

Anden tildeling i stadie 30-31 kan udføres gradueret. Denne tildeling vil dog mange steder fortsat bestå af NPK gødning, og bør derfor udføres ensartet. Vinterhveden gødes op til minimumsniveau på 150-160 kg N/ha afhængig af forfrugt og jordtype. Anden tildeling vil mange steder være en gylletildeling.

Tredje tildeling udføres gradueret. Det er her, der skal være plads i gødningsstrategien til at regulere kvælstoftildelingen til det aktuelle behov i de enkelte områder af marken. Her vil de fleste anvende en YaraBela NS gødning. Hvis du både formår at tilpasse markens kvælstofbehov til den aktuelle udbytteforventning og årets mineralisering samt at graduere denne mængde indenfor marken, har forsøg vist at der er en gevinst på omkring 325 kr/ha.

Gradueringsstrategi i vinterbyg

Gødningstildeling udføres i to – tre tildelinger pr hektar. Det er den sidste og afsluttende gødningstildeling som gradueres. I første gødskning tildeles vinterbyg cirka 50-70% af dens behov. Der anvendes en YaraMila gødning, således af fosfor og kaliumbehovet dækkes. Gradueringen af den resterende kvælstofmængde udføres medio april. Tildeles gødningen af tre gange kan den sidste afsluttende tildeling udføres gradueret i begyndelsen af maj. Her tildeles 20-30 kg kvælstof pr hektar. Hvor der anvendes gylle, vil der kun være mulighed for at tildele en relativ lille mængde kvælstof gradueret. I sådanne tilfælde bør der tidsmæssigt være mindst 14 dages afstand fra udbringning af gylle og inden at den afsluttende justering med mineralsk gødning udføres.

Gradueringsstrategi i vinterrug

Vinterrug skal for at opretholde fuldt kerneudbytte, have tilført hovedparten af kvælstoffet inden strækningsfasen. For at graduere gødningstildelingen til vinterrug anbefales en tredeling af gødningen. Sidste gødningstildeling bør være på 40 kg kvælstof pr hektar som gradueres. Denne udføres senest i stadie 37-39.

Gradueringsstrategi i vinterraps

I vinterraps anbefales det at tilføre op til halvdelen af kvælstofbehovet ensartet ved vækststart. Her anvendes YaraMila gødning med indhold af fosfor og kalium. Den resterende mængde kvælstof (og eventuelt rest behov af fosfor og kalium) tilføres gradueret ca. 3- 4 uger senere. Anvendes der gylle i foråret kan rapsen startes ensartet med en lille mængde kvælstof og herefter gylle, som forhåbentlig efterlader 20-40 kg kvælstof, som kan gradueres i handelsgødning omkring blomstring.

Tab ved tidlig graduering

Når vi siger, at man risikerer tab ved tidlig graduering, skyldes det, at man ved første tildeling balancerer på en knivsæg. Man vil gerne hjælpe de svage marker i gang med en forholdsvis stor tildeling, så kvælstofkoncentrationen i jordvæsken bliver høj. Dermed kan det svage rodnet optage lige så meget kvælstof, som et lidt bedre rodnet gør ved en lavere koncentration i jordvæsken. De bedre udviklede marker skal have en mere afpasset mængde for at undgå for kraftig vækst og dermed risiko for lejesæd. Begge dele er der god faglig mening i. Men ved at give en forholdsvis stor mængde til en svagt udviklet mark, skaber man risiko for, at afgrøden ikke når at optage den tildelte næring, før en eventuel udvaskning eller denitrifikation finder sted. Denne risiko er størst i de svage områder af den i forvejen svage mark, så hvis man yderligere øger tildelingen her via graduering, øger man også risikoen.

Klimatisk risiko

Risikoen for tab hænger nøje sammen med nedbøren, og den kan ingen spå om. Frem til ultimo januar havde vinteren været tørrere end normalt, men februar blev historisk våd med 122 mm mod normalt 50.  Der er ingen tvivl om, at gødningen på nuværende tidspunkt har haft det bedre i sækken end i marken. Samtidig har nedbøren siden nytår været meget uens fordelt, og som så ofte før har det midt og sydjyske område fået mest nedbør, jf. figur 1. Her er der også en stor andel af sandet jord, hvilket øger risikoen for, at eventuelt udbragt gødning nu er delvis tabt. Denne risiko ville man kun øge ved at have gradueret en gødskning før den store nedbørsmængde. Heldigvis er det de færreste, der nåede at gøde, før regnen kom, men erfaringen kan bruges til at mane lidt til besindighed. Heri ligger også, at man ikke lader sig friste til at graduere første gødskning og dermed skævvride tabsrisikoen. Marts kan jo sagtens få et nedbørkort, der ligner februars.

Klimaet har også direkte indflydelse på den mineraliserbare pulje af kvælstof i jorden. Når denne pulje er høj, bliver optimum for tilførsel lavere og omvendt. Med store variationer i nedbør hen over landet og høje priser på gødning, er det vigtigere end nogensinde før at gøre noget aktivt for at tage højde for mineraliseringen, før man fastlægger det endelige N-niveau. Kvælstofprognosen er et af de redskaber, man bruger i den sammenhæng. Det er vores klare forventning, at kvælstofprognosen i år må blive positiv. Men kvælstofprognosen siger ikke noget om, hvorvidt og i hvor høj grad den mineraliserbare pulje kommer planterne til gavn. Her er nulparceller et uvurderligt værktøj, og vi forventer, at der bliver anlagt et stort antal nulparceller landet over i år. Du kan læse vores tidligere nyhedsbrev om nulparceller her.

Figur 1. Nedbørsfordeling fra nytår til 25 februar.