Artikler
juni 29, 2022

Skal vi anvende mmol, ppm eller mg/l, når vi tolker gødningsplaner og analyseresultater

Af: Niels Holmenlund

Gødningsværdier i gødningsplaner og diverse opfølgende analyser kan opgives i mmol, ppm eller mg/liter. Dette kan give anledning til stor forvirring og megen diskussion. Ofte stilles spørgsmålet; ”hvad er den rigtige benævnelse at anvende?” Med denne artikel vil jeg førsøge at svare på dette spørgsmål, og uden at fornærme nogen kan jeg på forhånd afsløre, at vores hollandske kollegaer rent kemisk og logisk har ret, når de hævder, at mmol (millimol) er den rigtige benævnelse at anvende.


Skal vi anvende mmol, ppm eller mg/l, når vi tolker gødningsplaner og analyseresultater
Skal vi anvende mmol, ppm eller mg/l, når vi tolker gødningsplaner og analyseresultater

Hvad er et mol?

Et mol er en værdi, der er blevet brugt i det internationale enhedssystem.
Avogadros konstant (Na) er en fysisk konstant, der angiver antallet af atomer eller molekyler i et mol af et stof - konstanten har per definition værdien Na = 6,002214076 x 1023mol-1.
Konstanten er forholdet mellem masseenheden gram og atommasseenheden, altså det antal molekyler, der kræves for at opnå massen af en formelenhed (1 mol) af et stof.
Dette kan lyde meget teoretisk, men kan forstås så simpelt, at hvis man som gartner har 10 mol af kalium i sin gødningsplan, svarer det til, at kvægavleren har 10 malkekøer på sin mark.

mmol (en tusindedel mol) anvendes i stedet for mol, idet indholdet af gødning pr. liter er meget lavt.

mmol eller mg/liter

mmol kan let og enkelt omregnes til mg/liter, blot man kender mol-vægten af atomet eller molekylet. Mol-vægten finder man bl.a. i det periodiske system (se figur 2). Hvis vi fortsætter med kalium, som eksempel er mol-vægten af kalium 39,0983. Et mmol-kalium er således lig med 39,0983 mg kalium.

imagew57e.png

Figur 1: Det periodiske system, hvor vi kan aflæse molvægte for de enkelte stoffer.

 

Hvis vi som gartner spørger før omtalte kvægavler, hvor mange køer han har, svarer han næppe 5.000 kg køer, nej han svarer blot 10 køer.

imagen0kql.png

Foto 1: Det afhænger af øjet der ser! Står der 10 køer eller 5000 kg køer?

 

Hvis vi spørger en hollandsk gartner hvor meget kalium han har, svarer han 10 mmol, mens vi nordiske gartneri-tosser svarer 390,983 mg kalium.
Ud fra denne betragtning må vi nok overgive os og for en gangs skyld give hollænderne ret i, at mmol er den rette benævnelse at anvende i forbindelse med gødningstandarder. Men vi bliver næppe omvendt lige med det samme, så vi fortsætter med mg/liter.
Det ligger så dybt i os alle, at vi nok aldrig vænner os til andet trods det forhold, at vi konstant må bande over, at skulle omregne fra mmol til mg/liter hver gang vi modtager analyseresultater fra hollandske laboratorier.

mg/liter eller ppm

Forklaring på dette er lige til. 39,0983 mg kalium pr. liter er helt det samme som 39,0983 ppm kalium pr. liter. Hvorfor nu det? Jo ganske simpelt, der går der 1.000.000 mg på en liter og ppm er som bekendt: Parts Per Million (del pr. million).
Der er altså frit valg og ingen grund til diskussion, når det gælder valget mellem benævnelserne mg/liter og ppm.

Kræves der yderligere forklaring til denne lille kemileksion, så kontakt mig gerne.

 

Niels Holmenlund

Niels Holmenlund
Niels Holmenlund
Fertigation Specialist, Danmark & Norge