Historisk har lande, og hermed gødningsproducenter, valgt at opgive indhold af gødning på to forskellige måder. Hvad der er rigtigt har længe været til diskussion og bliver nok aldrig afgjort. Nogle opgiver gødningsindholdet på indholdet af oxider, mens andre opgiver indholdet i de rene gødninger. I Skandinavian har vi altid holdt os til at anvende indholdet i rene gødninger, men det afholder ikke udenlandske gødningsproducenter fra at opgive gødningsindholdet på oxidform ved salg af gødning i Skandinavian.
At gødningsstoffer kan opgøres på to forskellige måder, giver ofte anledning til stor forvirring. I Yara bliver vi ofte mødt med kommentaren om, at vores gødning indeholder langt mindre gødning end konkurrende gødning fra andre producenter, men dette er langt fra sandheden!
F.eks. kan en kommentar være, at vores gødning kun indeholder 4 % fosfor, mens en anden lignende gødning med 6 % fosfor kan fåes til lavere pris. Nærlæser man imidlertid etiketterne, viser det sig, at Yaras gødning er opgivet med 4 % rent fosfor og det konkurrerende produkt er opgivet som P2O5 (oxidformen for fosfor). De 6 % fosfor skal således omregnes til rent fosfor, og bliver således pludselig kun til 2,6 % fosfor. Yara gødningen ender således med at blive den billigste!
Når man skal omregne fra oxidform til ren form, skal man blot kende molekylvægten af de enkelte stoffer. Herefter er det ren købmandsregning. Tager vi udgangspunkt i ovennævnte eksempel så vejer fosfor (P) 31 mg/mol og ilt (O) 16 mg/mol. Fosforandelen bliver således 2*31/(2*31+5*14)*100 % = 43 % af oxidformen. Denne fremgangsmåde kan anvendes for alle gødningsformer opgivet på oxidform. På samme vis kan man naturligvis også regne den anden vej fra ren form til oxidform.
For at lette arbejdet er alle gødningsstofferne omregnet i nedenstående tabel. Hermed håber vi, at ingen længere tager fejl af oxider og rene gødninger.
Angivet |
Ønsket |
Faktor |
P |
P2O5 |
2,2914 |
P2O5 |
P |
0,4364 |
K |
K2O |
1,2046 |
K2O |
K |
0,8302 |
Ca |
CaO |
1,3990 |
CaO |
Ca |
0,7147 |
CaCO3 |
Ca |
0,4004 |
Ca |
CaCO3 |
2,498 |
Mg |
MgO |
1,658 |
MgO |
Mg |
0,6031 |
MgCO3 |
Mg |
0,2880 |
NO3 |
N |
0,2258 |
N |
NO# |
4,4287 |
NH4 |
N |
0.7770 |
N |
NH4 |
1,2870 |
S |
SO4 |
2,9960 |
SO4 |
S |
0,3340 |
For at undgå misforståelser opgiver Yara og andre gødningsproducenter både værdier for oxidindhold og indhold af det rene gødningsstof på sækkene. Idet de fleste lande verden over vælger at oplyse oxidindholdet, får oxidindholdet første prioritet og indholdet af den rene gødning anden prioritet og dermed pladsen i parentes (). Se figur 1