Den dyreste gødning er den, planten aldrig optager

På Foerlevgård driver Finn Nielsen og hans medarbejdere 950 hektar planteavl kombineret med en svineproduktion, hvor 21.000 syvkilos grise hvert år bliver fedet op til slagtning. Hvede, vinterbyg, vårbyg, raps, strandsvingel og rajgræs fylder sædskiftet, og en stor del af kornet ender i eget foder.

Finn Nielsen har et mantra, han gerne vil efterleve på gården: Han vil gøre tingene ordentligt. Det betyder kort sagt, at Finn Nielsen og hans team gerne vil gøre sig umage.

”Vi går op i tingene, er omhyggelige i vores hverdag og driver et professionelt landbrug med fokus på bundlinje” fortæller Finn Nielsen.

Kvalitet er en forudsætning

På bedriften køres der med et 30 meters system. Det stiller krav til både gødning og udstyr. Derfor bruger Finn Nielsen tid på at indstille gødningssprederen, han spreder kun, når vejret er til det og tester løbende opsætningen. For ham er gødningstildeling ikke en øvelse i at spare sig til en bedre bundlinje.

”Der er stor forskel på dengang, vi spredte på 12 meter, og til de 30 meter, vi kører i dag. Det kræver kvalitetsgødning. Hvis du gerne vil have, at din gødning bliver fordelt ordentligt, så skal du have en vis form for kvalitet. Jeg har prøvet at købe noget billigt, men jeg oplever, at det er en bedre forretning at betale lidt mere for en gødning, der kan spredes ordentligt,” siger Finn Nielsen og fortsætter:

”Det handler jo om at skabe bundlinje – og det ser jeg ikke som en spareøvelse. Det handler om at bruge det, der skal til for at få en ordentlig afgrøde med et godt udbytte. De sidste penge til en kvalitetsgødning er efter min mening givet godt ud. Har du gode medarbejdere, god gødning og en god gødningsspreder, så er sandsynligheden for succes stor. Og så skal du gøre tingene med omhu.”

Gødningen skal kunne spredes forudsigeligt

Hos Bogballe arbejder produktchef Michael Lond dagligt med præcision i gødningsspredning. Han oplever ofte, at landmænd fokuserer på næringsstoffernes pris, men glemmer de fysiske egenskaber.

”Jeg plejer at sige, at man køber næringsstoffer med lommerne og tror, man får god spredbarhed med i købet. Men det gør man ikke nødvendigvis. Mange bliver skuffede ude i marken, fordi de sparede ved indkøbet,” siger Michael Lond.

Ifølge ham er det afgørende, at gødningen kan spredes ensartet og forudsigeligt.

”Gødningssprederen er ligeglad med, hvad der står på deklarationen. For den handler det om, at gødningen kan spredes præcist. For at opnå præcision skal størrelsesfordeling, densitet, kornstyrke og overfladebeskaffenhed være i orden. Det er de parametre, der afgør, om du kan skabe et optimalt spredebillede,” fortæller Michael Lond og fortsætter:

”Du kan have verdens bedste gødningsspreder, men verdens ringeste gødning med dårlig spredbarhed. Så er investeringen i præcisionsværktøjer og en moderne gødningsspreder med sektionskontrol og korrekt indstillede spredevinger i princippet ligegyldig.”

Høsten afgøres ofte i foråret

På Foerlevgård mærker Finn Nielsen også effekten flere måneder senere. De anvender i dag satellitkort til graduering gennem Atfarm, ligesom gødskning, vækstregulering og planteværn i stigende grad baseres på data.

De har kun én mejetærsker, som skal høste alle 950 hektar – og det presser kapaciteten. Derfor er ensartede afgrøder – og dermed præcis gødningstildeling og minimal risiko for lejesæd – alfa og omega.

”Vi får meget ensartede afgrøder, når vi kombinerer graduering af gødning og vækstregulering. Men hvis gødningen ikke kan spredes korrekt, så hjælper det jo ikke meget. Med vores strategi er det yderst sjældent, at vi har lejesæd. Det flytter måske ikke 10 hkg pr. hektar. Men hvis jeg kan flytte 1-2 hkg pr. hektar, så bliver det også til penge. Vi leder hele tiden efter de små forbedringer,” siger Finn Nielsen.

Det er en pointe, Michael Lond ofte vender tilbage til, fordi god gødskning handler om at se hele sammenhængen i markens økonomi. For det dyreste kvælstof er det, planten aldrig optager.

”Det handler om at få det maksimale ud af den jord, man har til rådighed. Hvis du har for meget lejesæd, så blev problemet ofte skabt tre-fire måneder tidligere, da du kørte med gødningssprederen. Det er dyrt at samle korn op fra jorden. Du mister kapacitet, får mere tørring og flere driftsstop. Derfor er spredningen en investering i årets bundlinje,” slutter Michael Lond.

Jo større spredebredde, desto større fokus på kvalitet

Hos Yara Danmark ser de en tydelig tendens til, at kvalitet betyder noget for landmænd, når de når op på en større arbejdsbredde i marken.

- Vi har fået lavet en rundspørge blandt landmænd i samarbejde med analysevirksomheden Aspecto, hvor vi kan se, at når arbejdsbredden kommer over 30 meter, så stiger andelen af Yara gødning anvendt på arealerne markant, siger Martin Seemann, marketingansvarlig hos Yara Danmark.

- Vi tester løbende vores gødninger i spredetests, for netop at sikre at de »kan klare mosten«, og kan dokumentere optimal spredning af gødningerne på 36 meter. Vi er endda også bekendt med landmænd, som uden problemer spreder vores gødninger på helt op til 48 meter.

Også ved placering ser Yara, at gødningens fasthed er afgørende for landmanden.

- Der er ikke tid til tilstoppede slanger - det gælder om at minimere risikoen for driftsstop, lyder det.

Aspectos analyse baserer sig på besvarelser fra 308 landmænd med arealer på mere end 150 hektar. Analysen viste, at på arbejdsbredder over 30 meter er det 75 procent af de adspurgte, der vælger en Yara-gødning, og at 98 procent af de adspurgte vurderer, at Yaras gødninger har den bedste spredekvalitet.