Fosfor - Helt essentielt for plantevæksten

En god forsyning af fosfor giver hurtig vækst i form af en hurtigere og større rodudvikling, flere sideskud og stimulerer blomster og frøsætning. Fosfor er det 11. mest almindelige grundstof i jorden og findes i relativt store mængder i jorden, men er immobilt. En placering tæt ved roden eller en god fordeling af fosfor i jorden har betydning for afgrødens vækststart. Afgrødernes årlige fosforbehov er 15-25 kg pr. ha fosfor.

Lave fosfortal reducerer udbyttepotentialet

Langvarige engelske forsøg med tilførsel af fosfor viser, at indholdet af tilgængeligt fosfor reduceres betydeligt mindre end den relative bortførsel af fosfor med afgrøderne. Årsagen er en mobilisering fra den tungtopløselige til den letopløselige fosforpulje.

En sammenstilling af disse forsøg viser et udbyttetab på 2 hkg/ha/år i vårbyg dyrket ved et fosfortal på 1,7 i forhold dyrkning af vårbyg ved et fosfortal på 3,0. For hvede reducerede det lave fosfortal tilsvarende udbyttet udbyttet med 6 hkg/ha/år. Af forsøgene fremgår det endvidere at kartofler betaler for et højt fosfortal.

Udbyttet kan således være på et relativt tilfredsstillende niveau ved lave fosfortal, men vil kunne hæves med 5-10% når fosfortallet hæves til det korrekte niveau.

På trods af tilførsel af afgrødens fosforbehov eller større mængder fosfor på jorde med lave fosfortal, er det ofte ikke muligt at hæve udbyttet til et niveau der svarer til udbyttet på en jord med korrekt niveau af fosfor (figuren nederst på siden - Vårbyg forsøg fra Norge).

Tabel 2. Udbytter af fire landbrugsafgrøder dyrket på svær lerjord ved fire niveauer af indhold af Olsen P i jorden i perioden 1969-76.

Afgrøde

Olsen P, mg/kg

48

30

17

7

Udbytte, t/ha

Kartofler, spirer

43,7

40,1

38,3

30,6

Sukkerroer, sukker

6,57

6,53

5,97

4,25

Byg, kerne

5,18

5,01

4,81

4,47

Hvede, kerne

6,42

6,65

60,6

5,00

 

Tabel 4. Udbytter af fire landbrugsafgrøder dyrket på sandblandet lerjord ved tre niveauer af Olsen P i perioden 1960-69.

Afgrøde

Olsen P, mg/kg

48

30

13

Udbytter, t/ha

Kartofler, spirer

44,3

25,2

23,9

Sukkerroer, sukker

7,32

5,36

5,00

Byg, kerne

4,37

4,07

3,83

Havre, kerne

5,04

4,49

4,57

 

Vårbyg forsøg fra Norge. Norge 1998-2003. Vårbygudbytter ved tilførsel af forskellige mængder fosfor på jorde med to niveauer af fosfortal (medium og høj). Yara Norge, 2003

Fosfor i jorden

Jorden indeholder store mængder fosfor (1200 – 2500 kg P pr. ha.), men kun en brøkdel er tilgængeligt umiddelbart for planten igennem jordvæsken. Fosfor i jorden kan opdeles i tre hovedgrupper.

  1. Opløst fosfor som findes i jordvæsken (ca. 1 %). Dette fosfor findes på uorganisk form og kan optages direkte af planterne.
  2. Tilgængeligt fosfor der afhængig af temperatur, jordfugt og mikrobiel aktivitet hurtigt kan frigives til jordvæsken og blive tilgængeligt for planterne (5-25%).
  3. Tungtopløseligt fosfor der over lang tid kan blive tilgængeligt (75-95%).

Mængden af fosfor i jordvæsken er relativ beskeden og for at dække afgrødens behov, skal mængden af fosfor i jordvæsken fornyes flere gange i løbet af et vækstdøgn.

Tilførsel af let tilgængeligt fosfor i handelsgødning bevirker at fosfor i jordvæsken øges markant. Tilførsel af husdyrgødning øger indholdet af tilgængeligt fosfor, men det er først plantetilgængeligt efter at de uorgansikebindinger i husdyrgødningen er nedbrudt og fosforen befinder sig i jordvæsken.

For at optimere plantevæksten er det vigtigt at mængden af plantetilgængeligt fosfor i jordvæsken er på et niveau der modsvarer afgrødens behov. Er ligevægten eller frigivelsen af fosfor fra jordens tilgængelige pulje ikke tilstrækkelig til at udskifte den nødvendige fosformængde i jordvæsken, vil planten blive fosformanglende. Sådanne situationer ses ofte ved vækststart i kolde, tørre forår, hvor lave temperaturer eller manglende jordfugt reducerer mikroorganismernes aktivitet og dermed reducerer frigivelsen af fosfor. Sådanne situationer opstår selv på jorde, hvor fosforniveauet er højt eller tilpas.

Det er især ved den tidlige rodvækst af fosforforsyningen er kritisk. Fosfor er ikke mobilt i jorden og transporteres således ikke til rødderne, som tilfældet er for fx kvælstof. Derfor er en placering af fosfor tæt ved kernen eller rødderne af stor betydning for den tidlige vækst.

Graf 1: Jordtemepraturens betydning for tilgængeligheden af fosfor.
Graf 2: Optagelse af næringsstoffer. Afstand (mm) fra roden. Roden registrerer og optager kun fosfor der er indenfor 2 mm afstand.

Erstatningsgødskning

For at sikre plantevæksten og fosfornivauet i jorden anbefales nedenstående niveau af fosfor / fosfortal. Ved et forsfortal på 2-4 er jordens indhold af fosfor på et passende niveau for at sikre optimale udbytter. På sådanne marker anbefales at tilføre den mængde fosfor, som det forventes af afgrøden frafører med høst. Denne gødningsstrategi kaldes ”princippet om erstatningsgødskning”. Dette kan praktiseres til den enkelte afgrøde eller ses som en balance for et helt sædskifte. Jo større kerne- og halmudbytter der fraføres jorden, jo større skal erstatningsgødskningen være.

Fosfortal Niveau Anbefaling
Under 1 Meget lavt Tilførsel af større mængder fosfor for at hæve fosfortallet. Dette suppleres med årlig tilførsel af fosfor i handels- eller husdyrgødning
1-2 Lavt

Tilførsel af 20-40% mere fosfor end afgrøden fjerner

2-4 Middel Tilførsel af hvad der i gennemsnit svarer til det planterne fjerner. I følsomme afgrøder (majs, roer, kartofler) lidt mere.
4-6 Højt Tilførsel af 25-50% af hvad afgrøden fjerner*
Over 6 Meget højt På kort sigt ikke behov for tilførsel af fosfor*

*Fosfortallet vil falde med årene, og når fosfortallet er under 4,0 skal alt det fosfor som planterne fjerner erstattet.