Artikler
april 11, 2022

Biostimulanter - er det i år, du skal afprøve dem?

Af: Jens Bach Andersen
Biostimulanter - er det i år

YaraAmplix OPTITRAC – styrker afgrødens stresstolerance

Grundtanken bag biostimulanter som YaraAmplix OPTITRAC (tidligere YaraVita BIOTRAC) er at øge afgrødernes tolerance overfor stresspåvirkninger som kulde og tørke. Det sker ved at udnytte den naturlige robusthed, som råmaterialet bag biostimulanten har, og overføre den til kulturplanten. Eksempelvis er den kemiske sammensætning af algeekstrakter et udtryk for det klima, algerne har levet i. De er robuste overfor saltstress, skiftende lysindstråling og for nogle af produkternes vedkommende også overfor skiftende udtørring og oversvømmelse. Planten ascophyllum nodosum (grisetang) lever på kanten af tidevandet og er derfor tilpasset de ekstreme forhold, det giver med skiftevis udtørring og oversvømmelse. De ekstreme livsvilkår resulterer i en kemisk sammensætning, der er ganske forskellig fra kulturplanternes. Ved ekstraktion af ascophyllum nodosum får man formuleret en del af stofferne og dermed egenskaberne ind i et produkt, der kan udnyttes af kulturplanter. Herved kan robustheden overføres, og kulturplanterne får forbedret nogle egenskaber, der før var udbyttebegrænsende.

YaraAmplix OPTITRAC er netop en flydende biostimulant baseret på ekstrakter fra algen Ascophyllum nodosum. Den er udviklet til at gøre planten mere robust i stress-situationer (fx ved kulde og tørke) og hjælpe planten i perioder med høj metabolisk aktivitet. Høj metabolisk aktivitet er netop det vi ser lige nu, hvor vejret skifter til rigtigt forårsvejr efter en lang periode med kulde. Vi anbefaler YaraAmplix OPTITRAC anvendt forebyggende - det vil sige før afgrøden kommer i en periode med risiko for stress. Der anvendes 1-2 liter pr hektar og behandlingen gentages efter 10-14 dage.

Der er udført mange forsøg med YaraAmplix OPTITRAC. I alt er den afprøvet i 243 forsøg fordelt over 24 afgrøder i 17 lande. Nedenfor gengiver vi nogle af disse forsøg, som er udført under forhold, der kan minde om danske vækstbetingelser. Det er vores forventning, at vi efter denne vækstsæson kan supplere med gode resultater fra danske forsøg.

Et af forsøgene var et tysk vinterhvedeforsøg med simuleret tørke, hvor YaraAmplix OPTITRAC gav et merudbytte på 0,53 t/ha, svarende til omkring 700 kr./ha, eller pengene 9 gange igen med nuværende hvedepris, se figur nedenfor.

imageiam17.png

I Finland er der i 2019 lavet forsøg med YaraAmplix OPTITRAC i havre. Vækstsæsonen var i forhold til normalen både varmere og mere tør uden at der var tale om en decideret tørke. YaraAmplix OPTITRAC blev tildelt i strækningsfasen og ved begyndende skridning. Effekten var 5,7 % højere udbytte.

imageo39vq.png

I Finland har man også testet YaraAmplix OPTITRAC i vårhvede gennem 3 år (2018-2020). Behandlingerne førte til øgede udbytter på 4-11 % gennem de 3 år jf. figuren nedenfor.

imagem517d.png

Se flere forsøg og læs mere om YaraAmplix OPTITRAC her

Kontakt Steen Aarup på 2283 4400, hvis du er interesseret i at købe YaraAmplix OPTITRAC eller køb direkte på vores webshop.