Gødskning af vårbyg – 2. tildeling

I stadie 31-32 (første knæ mærkbart) er det i en vis udstrækning muligt at justere gødningsplanen til forholdene i den aktuelle vækstsæson. Er mineraliseringen som forventet eller har den været lille og forventes der stadig fuld effekt af den tilførte gylle? Er vårbyggen etableret godt eller har tørre perioder og sen såning reduceret dine forventninger til udbyttet?

Meget vårbyg er på nuværende tidspunkt i stadie 31-32, afhængig af lokale og regionale forskelle. Det er nu på tide at kontrollere gødningsplanen samt at fastlægge niveauet for sidste tildeling, og dermed det endelige niveau i den enkelte mark.

Forsøg med delt gødskning i vårbyg viser, at det ikke koster udbytte at foretage en delt gødskning. Dette gælder så længe at der ved såning er tilført 75-80 % af det forventede kvælstofbehov. Ved såning bør vårbyggens behov for fosfor og kalium også tilføres. En udsættelse af kvælstoftilførslen viser i nogle tilfælde et større udbytte. Dette gjaldt eksempelvis i 2019, hvor der i gennemsnit af seks landsforsøg blev opnået 1,5 hkg/ha ekstra ved at dele 120 kg N totalt i 90 kg ved såning og 30 kg i st. 31-32.

I ”Landsforsøgene 2021” blev de sidste tre års arbejde med delt gødskning sammenfattet i tabellen herunder. Her ses det, at man uanset jordtype og kvælstofniveau altid kan praktisere delt gødskning uden udbyttetab. Man skal dog altid have reglen om mindst 75 % af planlagt mængde tildelt ved såning for øje. Det ses i den nederste del af tabellen hvor det kostede udbytte at gemme 70 ud af 160 kg N (44 %) til st. 37. Ligeså skal man have sit proteinmål for øje, da delt gødskning i gennemsnit hæver proteinprocenten med ca. 0,2 enheder. Jo senere sidste tildeling udføres, jo større bliver effekten på protein.

Hvor sent kan man give sidste tildeling?

Vi anbefaler tildeling i st. 31-32, men faktisk viser forsøg, at vinduet er noget bredere. I tabellen nedenfor ses forsøg udført i 2016-2017 på lerjord med deling af 160 kg N. Der er tilført 130 kg N ved såning og de sidste 30 kg N på forskellige tidspunkter.

Man kunne trække sidste tildeling helt frem til st. 58 og stadig opnå samme udbytte, som ved tildeling af al gødning ved såning. Der er tendens til stigende protein ved at udsætte sidste tildeling, så hvis der afregnes for protein (fx ved opfodring i egen bedrift) kan man overveje at vente lidt endnu. Omvendt skal maltbygavlere holde proteinkravet for øje og gøde færdig senest i st. 32.

Yara N-Tester som beslutningsstøtte

Det er svært at lave en vurdering af faktorer, der har påvirkning på udbyttet, og det beror meget på individuelle forhold, hvorfor det kan være relevant at inddrage en vis form for beslutningsstøtte.

Yara N-Tester måler plantens indhold af klorofyl og kan på baggrund af dette give et estimat for det optimale kvælstofniveau i vårbyggen. Der optimeres efter at ramme et proteinindhold på 10,5 % og modellen baserer sig på svenske forsøg med stigende tilførsel af kvælstof. I disse forsøg er st. 31-32 brugt som reference.

Kontroller gødningsplanen

Yara N-Tester som beslutningsstøtte er blandt andet testet i nedenstående demoforsøg, hvor behandlingerne er udlagt med gentagelser. Planen var at kontrollere gødningsplanen på 122 kg N/ha, hvorfor der blev lavet en behandling med 90 kg N/ha og en planlagt delt gødskning. Sidste behandling skulle justeres ud fra udbytteforventning, mineralisering og kvælstofoptag i st. 31—39. Målingen og justeringen med Yara N-Tester blev udført relativt sent.

I dette tilfælde passede gødningsplanens 122 kg N/ha udmærket med behovet. Anbefalingen blev derfor at tilføre ekstra kvælstof, der hvor en delt gødskning var planlagt. Da målingen og justeringen blev udført sent, blev der suppleret med henholdsvis YaraBela AXAN (NS 27-4) og med YaraLiva TROPICOTE m. kalksaltpeter. Sidstnævnte gødning virker med det samme og består af 93 % nitrat.

Det skal også bemærkes, at den tilførsel i st. 39 ikke påvirkede proteinprocenten i dette forsøg. Kravene til maltbyg blev overholdt og man høstede 1-2 hkg/ha ekstra ved den delte gødskning.  

Vårbyg 2017: Demo-forsøg. Østdansk Landbrugsrådgivning 2017.

Konklusionen på de senere års arbejde med delt gødskning i vårbyg er, at alle – uanset jordbund og formål med afgrøden – kan arbejde med en i forvejen planlagt delt gødskning.

Man taber ikke udbytte og man misser ikke proteinkrav, hvis blot man holder sig til at gemme 20-25 % af den planlagte kvælstofmængde og tildeler restmængden senest i st. 32, hvis man er maltbygavler. Fordelen ved den delte gødskning er, at man bedre kan rette ind efter årets forhold og justere sig ind mod afgrødens kvælstofoptimum. I våde år vil man desuden kunne reducere tab ved udvaskning på sandjord og denitrifikation på lerjord. 

Mikronæringsstoffer

Mange landmænd giver vårbyggen mangan en eller flere gange i løbet af vækstsæsonen. Fra buskningsstadiet og frem kan man med fordel erstatte eller supplere mangansprøjtningerne med YaraVita GRAMITREL. Herved tilføres en betydelig mængde kobber, zink og magnesium sammen med mangan, uden at der gås på kompromis med manganmængden. For alle fire næringsstoffer gælder det, at optagelsen fra jorden kan være vanskelig, selvom jordpuljen i nogle tilfælde teoretisk set er rigeligt stor. Det gør en behandling med YaraVita GRAMITREL meget oplagt, så de jordkemiske faktorers indflydelse på optageligheden overkommes via gødskning direkte til bladene.    

Man kan ikke altid se mangel på næringsstoffer med det blotte øje. Ofte vil en mangel optræde skjult og have konsekvens for udbyttet, selvom der ikke er synlige symptomer. Det illustreres i figur 1, hvor man kan se, at den konstaterbare mangel først optræder et stykke nede ad udbyttekurven. Manglen har med andre ord kostet udbytte, længe før den kunne ses. Kunsten er derfor at kunne lave en risikovurdering af sine marker og sine afgrøder, så man med rimelig sikkerhed kan dække sig ind mod mangel på de mikronæringsstoffer, der med størst sandsynlighed kommer til at mangle. Eksempelvis optræder kobbermangel hyppigt i vårbyg, og der er høstet store merudbytter for tilførsel af kobber i mange landsforsøg gennem tiden. Det kan imidlertid være svært at forudsige, hvor kobbermangel vil optræde. Således konkluderer landsforsøgene i 2019 at: ”Forsøgene viser ingen klar sammenhæng mellem kobbertal, JB, indhold af organisk materiale, reaktionstal og merudbyttet for at tilføre kobber.” Man er med andre ord nødt til at foretage en risikoafdækning. Det er med denne risikoafdækning for øje, at YaraVita GRAMITREL er sammensat og formuleret.

YaraVita GRAMITREL

YaraVita GRAMITREL er bredt blandbar med gængse plantebeskyttelsesmidler, og på tankmix.com ligger en række blandetest, som giver mulighed for at kontrollere blandbarheden med enkeltmidler. Det er væsentligt at kunne blande sin mikronæring med planteværn, så man kan udnytte de i forvejen planlagte kørsler, så man kan komme ud flere gange i sæsonen.

Mikronæringsstofferne har nemlig dårlig mobilitet i planten og bør derfor tildeles af flere omgange, så de nye skud altid er forsynet. I praksis anbefaler vi, at man giver vårbyg 1-2 liter YaraVita GRAMITREL mindst to gange i løbet af foråret. Så er det teoretiske behov for mangan, kobber og zink dækket ind via bladene, og man er ude over problemer med manglende indhold eller optagelighed fra jorden.    

Figur 1: Principskitse for skjult mangel af næringsstoffer