Artikler
november 15, 2021

Yara Tendenser: Landbrugets fremtidige udfordringer og valg

Af: Rikke Frost Østergaard, Yara

Fødevarebranchens stigende fokus på klima og miljø stiller høje krav til landmanden - nu og i fremtiden. Sammen med fremtidsforsker, Carsten Beck, har vi taget et kig ind i krystalkuglen for at finde ud af, hvordan fremtidens tendenser påvirker det danske landbrug. Vi har præsenteret tendenserne for 2 af fremtidens landmænd, Helena Jørgensen og Christian Frigaard


Den grønne omstilling påvirker hele værdikæden fra jord til bord. Fødevareproduktionens værdikæde er særlig relevant at forholde sig til, for alt imens vi skal reducere klimabelastningen, stiger verdensbefolkningen, og der bliver flere munde at mætte. Ved at overveje fremstillingen af gødning i sit gødningsvalg, kan man som landmand gøre en stor forskel. I mere end 10 år har Yara fremstillet gødning ved hjælp af en katalysatorteknik, som eliminerer lattergasemission og derved halverer klimabelastningen. Ydermere arbejder vi på at fremstille ammoniak med energi fra grøn elektricitet, vandkraft, vind og sol og dermed gøre os fri af olie- og gasindustrien.

 

Forbrugerens rolle

For enden af værdikæden står forbrugeren, som er med til at sætte dagsordenen. Vi har bedt Carsten Beck om at sætte nogle ord på fremtidens forbrugere. ”De danske forbrugeres muligheder vil i fremtiden eksplodere, og det betyder, at det kan være svært at overskue alle de mange valg. De er derfor nødt til at inddele deres valg i høj- og lavinteresser. Det kan eksempelvis være fødevarekvalitet. Nogle går ”all in”, mens mange andre har dette som lavinteresse. For dem vil lav pris og convenience (nem tilgængelighed) være vigtigere”.

Dog er det fælles for begge grupper, at kravet til fødevaresikkerhed og -kvalitet generelt er stigende. Forventningerne er høje, men prisen skal stadig være god. Dette kan landmand Helena Jørgensen tilslutte sig, og hun tror på, at forbrugeren gerne vil af med ”den grimme eftersmag”, som kan opstå, når man spiser fødevarer med højt klimaaftryk. 

Trods dette tror landmand Christian Frigaard ikke på, at der er tilstrækkelig fokus på gødning i fødevarebranchens værdikæde. ”Men når det sker, er vi også nødt til at tage højde for dette”, tilføjer han.

”Det letter en byrde fra vores skuldre, når gødningsleverandøren
har gjort en indsats i forhold til CO2 -udledningen”
Helena Volsmann, landmand

 

Arealudnyttelse - mere, bedre, effektivt

Når byerne vokser, går det ud over landbrugets dyrkningsarealer. Det betyder, at der skal dyrkes mere effektivt på et mindre areal, hvis der skal produceres samme mængde fødevarer. Der er unægteligt brug for mineralsk gødning og brugen heraf er derfor afgørende.

”Effektivitet er et buzzword for fremtiden. Der er pres på verdens arealer. Ikke nok med, at vi skal brødføde flere mennesker, disse skal også have en stol at sidde på”, udtaler Carsten Beck. På globalt plan rykker flere mennesker op i middelklassen og dermed stiger levestandarden også. Dette har betydning for arealproblematikken, da den befolkningsdel, der tidligere levede meget fattigt, kommer til at bo mindre primitivt og har ressourcerne til et bredere udvalg af fødevarer. 

Når en landmand graduerer sin gødskning og er strategisk med sit kvælstofforbrug, er det effektivt for egen bedrift og miljø. Det højner udbyttet og reducerer spild og udvaskning. For både Helena Jørgensen og Christian Frigaard er effektivitet en selvfølgelighed, og de erfarer begge, at den effektive tilpasningsevne er et punkt, hvor de danske landmænd kan trække i førertrøjen. 

”Jo mere ét dyr kan producere, jo mere klimavenligt er det – og det samme gælder for én ha planteavl”, understreger Helena Jørgensen. Christian Frigaard tilføjer: ”Jo bedre vi udnytter ressourcerne, jo mere effektive er vi”.

”Jo bedre vi udnytter ressourcerne, jo mere effektive er vi”
Christian Frigaard, landmand

 

Miljø- og klimahensyn spores i hele fødevarens værdikæde

Et andet nøgleord i forhold til fremtidens forbrugere og fødevarebranchen er sporbarhed. Forbrugeren har en stigende interesse i værdikæden, men det kan også blive for overvældende. ”Der findes så meget data på alle elementer i værdikæden, men de er svære at servere for forbrugeren, så det er let spiseligt”, forklarer Carsten Beck. Carsten Beck fortsætter: ”I dag går det bare ikke at blive ved med at tænke ’det går nok’ i forhold til klimaet.” For Helena Jørgensen er det vigtigt at gøre noget. ”Men hvad ’noget’ er, er op til den enkelte at vurdere”, forklarer hun og fortsætter: ”Gødningsoptimeringen bliver mere og mere nødvendig, fordi det fylder så meget i klimabelastningen. Vi vil gerne optimere alle steder. Derfor letter det en byrde fra vores skuldre, når gødningsleverandøren har gjort en indsats i forhold til CO2-udledning.” Christian Frigaard erklærer sig enig, og han håber, at efterspørgslen fra forbrugeren stiger, så det også bliver profitabelt for ham som landmand at træffe grønne beslutninger.

 

Landbruget trækker det tunge læs

Landbrugets brede skuldre skal fortsat bære mere. Der skal produceres mere og mere klimavenligt, og hele vejen rundt står effektivitet på dagsordenen. Rejsen fra jord til bord er ligeledes et tog, som de danske landmænd må hoppe på. Der træffes store beslutninger på denne rejse, men en ting er sikkert; den danske landmand er som altid klar til at smøge ærmerne op.

 

Gødningsvalget i den grønne omstilling

Ved at overveje fremstillingen af gødning i sit gødningsvalg, kan man som landmand gøre en stor forskel. I mere end 10 år har Yara fremstillet gødning ved hjælp af en katalysatorteknik, som eliminerer lattergasemission og derved halverer klimabelastningen. Yara arbejder med flere projekter, som skal fremstille ammoniak ud fra grøn energi. Det inkluderer blandt andet energikilder såsom vindenergi, vandkraft og solenergi.

image1v6q4.png

 

Podcast

Du kan høre hele samtaleinterviewet mellem fremtidsforsker, Carsten Beck fra Institut for fremtidsforskning og kommerciel direktør, Jens Jakob Larsen fra Yara her:

Listen to "Fødevareerhvervet i fremtiden med fremtidsforsker Carsten Beck" on Spreaker.