Sådan bestemmes det optimale kvælstofbehov

Kvælstofforsyningen fra jorden er essentiel for at kunne bestemme den optimale kvælstoftildeling. Udfordringen er at bestemme, hvor meget kvælstof jorden stiller til rådighed, da det til dels består af jordens N-min-indhold i foråret plus mængden af kvælstof, som mineraliseres i løbet af sæsonen. N-min kan måles i foråret, men mineraliseringen i løbet af vækstsæsonen bygger på en estimering ud fra kendskab til jordtype, forfrugt, dyrkningshistorie mv. og der findes altså ikke en direkte målbar metode til dette.

Mineralisering fra jorden måles i nulparcel

En simpel metode til at tilvejebringe information om kvælstofforsyningen fra jorden er ved at se på afgrøden, uden at den har fået tilført kvælstof. Planternes kvælstofoptag i nulparceller kan således bruges til at kvantificere kvælstofforsyningen fra jorden. Med Yara N-Sensor måles afgrødens lysreflektion, og de spektrale reflektionsdata er korreleret til afgrødernes N-status. Yara Sverige har brugt N-sensoren igennem mange år og ud fra en lang række forsøg fundet en relativ god sammenhæng mellem kvælstofoptagelse i nulparcel, forventet udbytte i marken og det optimale kvælstofbehov for marken.

Nulparcel førte til optimeret gødningsplan

For at kunne optimere kvælstoftildelingen i vinterhvede er der anlagt nulparceller samt maksparceller i to marker på en ejendom ved Vejle. En maksparcel er en overgødet parcel, som viser behov for ekstra kvælstoftildeling. Planen var at justere den sidste kvælstoftildeling i vinterhveden ud fra målinger og observationer i nulparcellerne, som Sådan bestemmes det optimale kvælstofbehov – Vækstaktuelt – Nummer 2, 2020 blev fulgt løbende igennem vækstsæsonen.

Markerne ligger ved siden af hinanden, med det samme udbyttepotentiale og det samme kvælstofbehov ifølge gødningsplanen. Den primære forskel mellem de to marker er forfrugten, hvor mark 1 har forfrugt hvede, og mark 2 har forfrugt rajgræs. Der er ikke tildelt husdyrgødning på ejendommen (se side 26).

Kvælstofoptag og kvælstofbehov

Mineraliseringen af kvælstof fra jorden var ved de første to målinger beskeden, dog en lille smule mindre i mark 2 hvor forfrugten var rajgræs. Dette kan eventuelt skyldes omsætningen af rajgræs, der har et lavt kvælstofindhold og derfor i begyndelsen kan kræve lidt kvælstof fra jordpuljen. Kvælstofeffekten af det tilførte kvælstof ved første tildeling var også relativt beskeden – ses i figur 1 og 2 ved at kvælstofoptaget for marken kun var marginalt større end for nulparcellen.

Ved målingen i stadie 37 (12. maj) forud for den afsluttende kvælstoftildeling var der imidlertid forskel på markerne. Mineraliseringen i mark 1 var gået i stå ved omkring cirka 30 kg N, mens kvælstoffrigivelsen fra forfrugten i mark 2 nu var blevet tydelig. Nulparcellen havde således optaget 40 kg N i mark 2. 

Kvælstofoptaget i maksparcellerne i stadie 37 viser i begge marker et større kvælstofoptag end for marken. Dette tyder på, at der er et behov for mere kvælstof i marken, og at det nu er tid at tilføre dette. Ud fra det forskellige kvælstofoptag i nulparcellerne og et forventet udbytte på 9 ton pr. hektar i begge marker, blev kvælstofbehovet beregnet til henholdsvis 213 og 186 kg kvælstof i mark 1 og 2.

Tilpas gødningsplanen til vækstsæsonen

Ifølge gødningsplanen havde mark 1 og mark 2 det samme kvælstofbehov. Målinger af kvælstofoptag i blade og stængler i nulparceller viste dog en forskel på 10-12 kg N pr. hektar. Denne forskel betyder en forskel i kvælstofbehov på 20-25 kg N pr. hektar, jf. den anvendte model.

Dette viser, at det generelt er vigtigt at være i stand til at kunne tilpasse gødningsplanen i vækstsæsonen for at minimere risikoen for over- eller underestimering af kvælstofbehovet og dermed optimere udbyttet. Ved at dele kvælstofudbringningen i 3 eller 4 tildelinger er landmanden i højere grad i stand til at kunne tilpasse og justere kvælstofniveauet i løbet af vækstsæsonen. Et højere eller lavere udbyttepotentiale end forventet vil også kunne påvirke kvælstofbehovet ved sidste tildeling.

Peter Nielsen, praktikant ved Yara foråret 2020

Jeg er ved at afslutte min agronomuddannelse med et speciale omhandlende potentialet i fosforgødning baseret på nanopartikler. Interessen for næringsstoffer og deres funktionalitet i planten gjorde, at jeg søgte et praktikforløb ved Yara.

Det har givet et indblik i agronomernes hverdag og vist, hvordan arbejdet med næringsstoffer og forståelsen deraf er essentiel for optimal planteproduktion. Praktikforløbet har haft et fagligt fokus på N-management, og hvordan nulparceller kan bruges til at kvantificere kvælstofforsyningen fra jorden.