-
Gødning
-
Artikler
juni 15, 2020
Svovl øger proteinindholdet i vinterhvede
Forsøg bekræfter teorien om, at sen tilførsel af svovl kan øge proteinindholdet i vinterhvede. Der kan derfor være en gevinst ved at udskifte almindelig NS 27-4 med YaraBela SULFAN (NS 24-6) ved den afsluttende kvælstofgødskning i vinterhvede.
Planter har brug for svovl for at gennemføre deres livscyklus. Tilføres der ikke svovl, vil planten ikke være i stand til at fuldføre en række processer, herunder at opbygge aminosyrer og dermed udnytte kvælstof effektivt.
Dette blev især kendt, da man i 1980’erne begyndte at frarense svovl i røggasser fra kraftvarmeværkerne. Således var tilførslen til afgrøderne drastisk reduceret, og forsøg viste relativt store merudbytter for tilførsel af svovl.
I dag er tommelfingerreglen, at der i korn og græs skal tilføres svovl svarende til omkring 10 procent af kvælstofbehovet, mens der for raps og andre svovlfølsomme afgrøder skal tilføres svovl svarende til cirka 20 procent af kvælstofbehovet.
Ved tilførsel af 10 kg svovl eller mere ved den afsluttende kvælstofgødskning i vinterhvede, (st. 37 - 45) steg proteinindholdet med cirka 0,2 - 0,3 procentenheder.
Svovl til kerneopbygning
Svovl i planten har betydning for aminosyreindholdet og dermed også proteinindholdet i planten. Svovl er relativt immobilt i planten og transporteres kun i mindre udstrækning fra ældre til yngre plantedele.
Det betyder, at der skal optages svovl kontinuerligt gennem vækstsæsonen, og derfor skal svovl i stor udstrækning være tilgængelig i jorden, eller tilføres planten gennem sæsonen, for at dække behovet for svovl til kerneopbygning. På baggrund af dette har Yara og SEGES udført forsøg i vinterhvede, som belyser betydningen af svovl tilført ved den sidste gødningstildeling i vinterhvede.
Svovl hævede proteinindholdet
På tre tilfældige forsøgslokaliteter blev vinterhvede gødet efter kvælstofnormen, hvoraf de sidste 40 kg kvælstof pr. hektar var en del af forsøgsbehandlingen. Således blev der, ved den sidste tildeling i vinterhveden, tilført 40 kg kvælstof samt forskellige niveauer af svovl.
I gennemsnit havde vinterhvede modtaget 200 kg kvælstof og 19 kg svovl pr. hektar på forsøgslokaliteterne inden den afsluttende forsøgsbehandling. Svovlbehovet var således allerede dækket inden forsøgsbehandlingen.
Svovl tilført ved den afsluttende kvælstofgødskning i vinterhvede, udført i stadie 37 - 45, hævede proteinindholdet med cirka 0,2 - 0,3 procentenheder, når der blev tildelt 10 kg svovl eller mere. Dette var tilfældet med gødningerne YaraBela SULFAN (NS 24-6) og YaraBela ASN (NS 26-14).
FIGUR 1 – Svovl til vinterhvede ved begyndende skridning. 40 kg N i forskellige gødninger er tilført i stadie 37 - 41. Der er tilført op til 22 kg ekstra svovl pr/ha. "N som mark" er tilført 40 kg N under kvælstofnorm. (Oversigt over Landsforsøg 2019, uddrag af forsøg). Udbytte er angivet med søjler, mens proteinindhold er angivet med de blå markeringer.
Tilførsel af mere end 10 kg svovl har medført et højere proteinindhold, som er markeret med en rød vandret streg. YaraBela SULFAN fremfor YaraBela AXAN medførte cirka 153 kr/ha* større bruttoudbytte for en svineavler.
* Værdi af protein 3,50 kr. (basis 10,60). Kornpris 120 kr/hkg
Den rette kvælstoftype giver højere værdi
YaraBela SULFAN giver det højeste proteinindhold men også et højere udbytte end YaraBela ASN. Udbytteforskellen mellem disse to gødninger kan tilskrives kvælstoftyperne i de to gødninger, hvor YaraBela SULFAN indeholder mest nitrat. Nitrat er en mere effektiv kvælstofform end ammonium, især når det tilføres sent i vækstsæsonen.
Forsøgsresultaterne er interessante, da de understøtter teorien om, at svovl tilført ved begyndende skridning kan øge proteinindholdet i kernen og dermed også en mulighed for at øge værdien af kornet. Eksempelvis er der for svineavleren i disse forsøg en bruttogevinst på 153 kr. pr. hektar(*se billedetekst) ved at udskifte YaraBela AXAN med YaraBela SULFAN i sidste tildeling. Forsøgene fortsættes i 2020.
)
