Atfarm optimerer morgendagens udbytter

At vide, hvilke faktorer man kan justere på ved at kende sin jord godt – det er det, det hele handler om. ”Hvad kan jeg gøre bedre i morgen? Hvordan kan vi optimere vores udbytter? Hvordan kan vi spare på input, og hvordan kan vi belaste miljø og klima mindre? Det er det, jeg går mest op i,” fortæller Martin Lyder Andersen, medejer af AM Landbrug I/S ved Vordingborg.

Den unge landmand driver en planteavlsbedrift, hvor meget lidt bliver overladt til tilfældighederne. For i det sydsjællandske er Martin Andersen opsat på at optimere sin bedrift mest muligt med moderne teknikker, viden og godt landmandskab. Han vil kende sin jord, dens kvaliteter, dens svagheder, og hvor det kan betale sig at gøre en ekstra indsats.

”Jeg interesserer mig meget for teknologi. Derfor bruger vi også moderne værktøjer for at optimere, hvor det giver mening. Vi har investeret en del i blandt andet GPS-udstyr og maskiner, der har de funktioner, der skal til på en moderne landbrugsbedrift. Det er fedt at få tingene til at køre automatisk, få mere ud af mindre og se effekterne af sine indsatser,” fortæller den sydsjællandske landmand.

Brugervenligheden skal være på plads

Den teknologisk interesserede og kyndige landmand fokuserer på at få de funktioner ind på bedriften, der kan give mere værdi i dyrkningen. Men det skal være nemt at bruge. Og når det gælder programmer til gradueret gødskning gennem satellitbilleder, er der intet program, der har passet Martin Andersen så godt som Atfarm:

”Jeg har arbejdet med gradueret gødskning i tre år. Jeg har tidligere brugt gratisprogrammer, og det program, der var tilgængelig gennem det markstyringsprogram, jeg bruger – men Atfarm passer bedre til mig. Brugervenligheden er helt i top, og mulighederne i programmet passer til de behov, vi har,” fortæller han.

For at få det meste ud af programmets muligheder bliver udstyret til gødningsspredning også løbende opgraderet, så bedriftens gødningstildeling kan optimeres.

”Jeg har anskaffet mig en ny gødningsspreder fra Rauch, der har alle de funktioner, vi skal bruge. Det gør, at jeg kan få det meste ud af Atfarm, fordi den giver mulighed for sektionsluk og kilespredning samt variabel tildeling på to gange 18 meter. Det muliggør, at jeg kan sprede helt præcist og imødekomme de variationer, jeg har i mine marker for at få det optimale ud af næringsstofferne.” 

Varieret jordbund giver grund til gradueret gødskning

Præcision er vigtigt, fordi boniteten på Martin Andersens jord spænder bredt. Han dyrker marker med muldjord, mosejord og sandjord inden for selv samme mark. Atfarm er derfor et værdiskabende redskab, og resultaterne gælder både øgede udbytter såvel som færre problemer ved høst.

”Jeg studerer nøje de data, vi får på vores høstudbytter. Når jeg lægger udbyttekortene sammen, kan jeg se, hvor det halter, og hvor vi får noget ud af vores indsatser. Jeg kan eksempelvis vande i frøgræs og spinat - men ikke i hvede og byg. De steder, hvor jeg tildeler lidt mindre kvælstof i den sorte jord, kan jeg se, at kornet ikke længere lægger sig ned. Jeg har ikke de samme problemer med lejesæd, efter jeg er begyndt at omfordele,” fortæller Martin Andersen.

Martin Andersen gør dog ikke kun brug af den gængse metode for gradueret tildeling. De steder, hvor jorden ikke stiller nok næring til rådighed, og hvor han ikke har mulighed for at vande, vender han ofte tildelingen om.

”Vi har i mange år kunnet se forskelle i, hvordan afgrøderne opførte sig på jorden. Særligt de steder hvor vi har områder med sandjord, der løber jorden hurtigere tør for vand i løbet af sæsonen. At jeg ikke kan vande hvede og byg gør, at jeg ikke altid bruger Robin Hood-metoden – jeg vender den ofte om og bruger Atfarms mulighed for proteingødskning. På den måde kan jeg tage kvælstof fra de pletter, hvor jeg alligevel ikke får noget ud af det ekstra kvælstof, og omfordele til de dele af marken, der giver noget igen for den ekstra næring. Det hele hænger sammen, og jeg tjener kun penge på at høste udbytter. Jeg kan jo også se resultaterne rent visuelt,” fortæller Martin Andersen.

Graduering med Atfarm efter behov

Med Robin Hood-princippet tildeler man ekstra kvælstof i områder med lavt
biomasseniveau - gødning flyttes fra "rige" områder til "fattige" områder med
svagere vækst.
Men Atfarm kan også justere fra de "døde" områder i marken til de gode
områder, som Martin Lyder Andersen har valgt at gøre.

Et dybere indblik i, hvad markerne stiller til rådighed

Indsigten fra satellitterne er ikke det eneste Martin Andersen har tænkt sig at bruge. Det næste skridt i landmandens optimeringsrejse er at skabe overblik over markernes jordbundsforhold. Den viden skal indhentes, så han kan træffe beslutninger til næste år med lidt mere indsigt end i år.

”Vi skal i gang med at have kortlagt markerne med jordbundsprøver, og jeg vil gerne begynde at tildele efter jordstrukturen. Jeg kan få meget god information gennem satellitterne, men de kan ikke vise mig hvilke dele af min jord, der vil løbe tør for vand senere på sæsonen, og hvor der mangler fosfor. Derfor vil jeg gerne have et nøjagtigt indblik, så jeg kan justere tildelingsfilerne mere præcist,” fortæller Martin Andersen.

På mange jordbundskort kan man se, at der er mere fosfor i jorden tættest på byen – og mindre ude i enderne længst væk. Et levn fra dengang bedrifterne primært lå inde i byerne, og man skulle tildele næringsstofferne manuelt.

”Før i tiden kørte mange ajle og fast møg ud tættest på gården, og ikke længst væk fra gården, hvilket stadig kan måles. Får jeg derfor et overblik over forholdene, kan jeg begynde at tilrette mit gødningsvalg ud fra de steder, hvor der eksempelvis er et højere indhold af fosfor i jorden,” siger Martin Andersen.

Kun den bedste kvalitet er god nok

For at få det meste ud af de digitale og agronomiske tiltag på bedriften har Martin Andersen også valgt, at han ikke vil gå på kompromis med kvaliteten af den gødning, han køber. At gødningen ikke klumper, at den er spredbar på 36 m, og at indholdet er som lovet, det gør det nemt for Martin Andersen at vælge sine gødninger.

”Jeg bruger både YaraMila og YaraBela. Vi kører på 36 meter, og jeg har brug for en god spredekvalitet. Yara er garant for kvalitet – man kan se det ved at kigge ned i sækken. Jeg skal aldrig stå og hakke i det, og den ene gang jeg oplevede klumper, tog Yara straks hånd om det. Jeg ved bare, at det altid er i orden, og at det er det bedste produkt på markedet.”

YaraMila STARTER giver perfekt start

YaraMila STARTER bliver brugt for at sikre, at vårbyggens rødder har de helt rigtige betingelser, når væksten begynder. I hveden bliver gødningen justeret over flere tildelinger, for at der kan optimeres efter forholdene sæsonen igennem. ”Vi placerer en smule grundgødning sammen med hveden i efteråret for især at forebygge manganmangel," fortæller Martin Andersen.

I foråret har jeg en til to tildelinger med YaraMila 21-3-10, inden jeg afslutter med en NS-gødning. I vårbyg spreder jeg gødning, inden jeg harver før såning, og placerer gødning ved såning. Hvis jeg har vårbyg med græsudlæg, giver jeg den gerne 15-18 kg kvælstof, når plejesporene bliver synlige for at hjælpe frøgræsset på vej,” siger Martin Andersen.

Atfarm bliver også brugt som et værktøj i frøgræsset, hvor særligt rajgræsset bliver justeret til efter satellitbilledernes anbefalinger.

”Andre steder ville man nok ikke graduere ud over to tildelinger i rajgræsset, men vores uens jorder gør, at jeg tydeligt kan se et øget udbytte,” slutter Martin Andersen.