Artikler
februar 09, 2022

Opstart vinterraps og vintersæd

Vi står i øjeblikket med rigtig mange flotte marker med vintersæd og vinterraps, da mange har sået i gode såbed og der kun har været ”medvind” for afgrøderne siden. En del marker er endda blevet meget kraftige med mange sideskud. Det er vigtigt at tage hensyn til denne udvikling, når man gøder markerne. Stimulering af yderligere buskning i meget kraftige afgrøder kan give større risiko for lejesæd. Vi ønsker dog heller ikke at sulte afgrøden i en grad, så den aborterer sideskud, når væksten kommer i gang.


Opstart vinterraps og vintersæd
Opstart vinterraps og vintersæd

Vinteren har hidtil været mild og ikke budt på de store stressfaktorer for afgrøderne. Der kan dog sagtens komme tilbagefald med sne og frost, så det er endnu ikke tid til den første gødskning. En tidlig tildeling kan være uheldig, hvis det sparker væksten i gang og vi så får et tilbagefald af vinter, for hermed kan risikoen for udvintring øges.

Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er, at plantevæksten og dermed optaget af næringsstoffer er i gang. Væksten starter først, når jorden dræner af og tør op. Samtidigt skal man også vurdere risikoen for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation som følge af vandmættet jord. Overordnet set har vinternedbøren været en smule under gennemsnitlig til nu, men en våd februar og marts vil hurtigt kunne vandmætte jordene og øge risikoen for udvaskning og denitrifikation. Det er der ingen grund til at spilde gødning på, så vurder forholdene før du kører ud.

Gå ikke på kompromis med føret i marken når der spredes gødning - der må ikke laves køreskader i marken. En let nattefrost, hvor skorpen kan bære traktoren, er optimalt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at overholde regler om, at der ikke må køres på snedækket eller bundfrossen jord. 

I forsøgene har der ikke været merudbytter for at starte gødningstildelingen meget tidligt, dvs. i februar, hverken i vintersæd eller raps. Ideelt set startes raps op i starten af marts efterfulgt af vinterbyg og til sidst hvede fra midten af marts. Føret i marken og vejrudsigten har dog mere at sige end datoen i de fleste tilfælde.

Ram det optimale kvælstofniveau

Variationen i kvælstofbehov mellem dyrkningsår, ejendomme, marker og endda inden for marker er stor. Derfor kræver de gældende kvælstofnormer, at landmænd og konsulenter tilpasser kvælstofmængden i de enkelte marker bedre efter behovet. Dette kan man kun gøre ved at tage stilling til det endelige behov, når en del af vækstsæsonen er gået. Kun da kan vi give kvalificerede bud på jordens kvælstofmineralisering, planternes optag og det forventede udbytte i marken. Derfor er det nødvendigt med kvælstofstrategier, hvor kvælstoftildelingen deles, så der er en restmængde, som kan tilpasses til det endelige behov. En af metoderne til at fastlægge den endelige kvæsltofmængde er at etablere en nulparcel. Du kan læse mere om nulparceller på linket nederst på denne side.

Vinterraps

Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel udføres ad to gange med lige store mængder. Denne strategi kan dog tilpasses rapsens udvikling ved vækststart. Er rapsen meget kraftig, kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation. Med de kraftige afgrøder, der er mange steder, øges behovet/gevinsten for deling af gødningen.

Første tildeling gives, når væksten går i gang i starten af marts, og der ikke er udsigt til vintervejr. Fosfor og kali skal være tilgængeligt ved vækststart, så disse næringsstoffer bør gives ved første tildeling i foråret, f.eks. i en YaraMila RAPS (17-5-10 m. Mg, S, B). Anden tildeling gives i slutningen af marts og her bør anvendes en handelsgødning med relativt højt svovlindhold, f.eks. YaraBela SULFAN (NS 24-6), da raps har et relativt stort behov for svovl ca. 30-40 kg/ha.

Undersøgelser har vist, at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes, at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N.

I Yaras app Atfarm er ImageIT integreret. Den kan give informationer om hvor meget N, der er optaget i rapsen. Ved hjælp af telefonens kamera tages et billede af afgrøden. Dette billede analyseres i appen, som genererer et bud på, hvor meget rapsen har optaget samt en anbefalet samlet kvælstofmængde. Du kan downloade Atfarm i App Store eller Google Play. Læs mere om N-optag her: Bestem N-optaget i din afgrøde med Atfarm

Hvis der var store forskelle i efterårsvæksten i den enkelte mark, kan man graduere ud fra biomassekort fra satellitfotos taget i november/december. Dette gøres i programmet Atfarm, der er gratis i hele 2022. Du kan læse mere om Atfarm på linket nederst på siden, hvor du også kan tilmelde dig.   

Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som kalksalpeter i sent knopstadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer, der er behov herfor.

Læ mere om gødskning af vinterraps her

Vinterbyg

Mange vinterbygmarker står rigtig godt på nuværende tidspunkt, men den kraftige afgrøde udløser et dilemma. Vi ønsker ikke, at afgrøden løber tør for kvælstof inden væksten for alvor tager fart, men vi ønsker heller ikke at provokere til voldsom buskning i allerede kraftige afgrøder med lejesæd som resultat.

Dette dilemma løses ved delt gødskning. Første tildeling gives primo marts med 60-80 kg N/ha. Resten gives medio april og ultimo april. Kvælstofkvoterne er nu så høje, at kvælstof til vinterbyg kan og bør tredeles, især hvis markene er kraftige.

  Vækststart
(kg N/ha)
Primo marts
Vækststart
(kg N/ha)
Ultimo marts/
primo april
Vækststart
(kg N/ha)
Ultimo april/primo maj
st. 32-37*
Kraftig afgrøde 50 100 40-50
Middelkraftig afgrøde 60 90 40-50
Almindelig udvikling 80 70 40-50
Svag afgrøde 100 50 40-50

*Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester.
Du kan læse mere om gødskning af vinterbyg her

Vinterhvede

I år hvor de fleste hvedemarker står flot, og hvor kvælstofkvoterne er tæt på et økonomisk optimalt niveau, skal tildelingsstrategien gennemtænkes. Deling af gødningen giver en mere harmonisk vækst, et bedre proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning.

Tildelingen skal udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson. Der er igennem årene udført mange forsøg med forskellige strategier for tildeling af kvælstof til vinterhvede. Kort fortalt har disse forsøg vist følgende resultater. 

  • Der er et stort tidsligt vindue, hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede.
  • Risikoen for lejesæd stiger og proteinindholdet falder jo mere kvælstof, der gives tidligt, og jo tidligere den gives.
  • Svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at ”sparke” væksten i gang. 
  • I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling trækkes til sidste halvdel af marts/starten af april. 
  • Når der gødes omkring økonomisk optimum, er tredeling at foretrække.
  • På grovsandet jord bør der ikke gives mere end 40 kg N ad gangen pga. udvaskningsrisikoen.
  • Ved tredeling skal der tildeles mindst 150 kg N inden 1. maj, så den kraftige strækningsvækst i maj er sikret nok kvælstof.

Optimalt set vil en tredelingsstrategi være som følgende:

 

Vækststart
(kg N/Ha)
Medio marts

Vækststart
(kg N/Ha)
Ultimo marts/
primo april
Vækststart
(kg N/Ha)
Ultimo april/
primo maj

Vækststart
(kg N/Ha)
Ultimo maj/
st. 37-45*

Kraftig afgrøde

 

40 100

40-60

Middelkraftig afgrøde

50

  100

40-60

Almindelig udvikling

60

  100

40-60

Svag afgrøde

80

  80

40-60

* Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester
Du kan læser mere om gødskning af vinterhvede her

Gødningstyper til opstart

YaraBela og YaraMila (hhv. N- og NPK-gødninger) indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat, som planterne hurtigt kan optage, som sætter væksten i gang, og noget ammonium som virker lidt langsommere, som ikke så nemt udvaskes. Gives alt N som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak) kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning. 

YaraMila 21-3-10 PROMANGAN og YaraBela 24-7 PROMANGAN – de nye våben mod manganmangel.

Manganmangel er en udbredt næringsstofmangel i de danske landbrugsafgrøder, og mange arealer behandles med mangan. Til forebyggelse af manganmangel har vi udvikelt YaraMila 21-3-10 PROMANGAN. Denne gødning er oplagt at bruge som første tildeling i kornafgrøder på manganfølsomme jorde. Du kan læse mere mere om YaraMila 21-3-10 PROMANGAN her: Forebyg manganmangel med YaraMila 21-3-10 PROMANGAN

Ønskes anvendt en ren NS-gødning f.eks. i gødningsplaner med en senere tildeling af gylle, kan dette gøres med en manganholdig gødning. Til dette forår lancerer vi nemlig YaraBela PROMANGAN, der er en NS 24-7 gødning med 0,5 % mangan. YaraBela PROMANGAN er desuden en god kilde til svovl, og kan derfor passe ind i alle planer, hvor P og K er sikret ad anden vej. Du kan læse meget mere om YaraBela PROMANGAN her: YaraBela PROMANGAN (NS 24-7 m. Mn)  

Forruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart, så første tildeling bør være med en NPK-gødning, når der ikke anvendes husdrgødning. Fosfor er især vigtig ved den tidlige rodvækst. Jordtemperaturen er lav så rodvæksten er begrænset og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår. Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af, at fosfor er tilgængeligt ved vækststart. Størst starteffekt får man ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila STARTER (18-5-11), denne kan følges op med YaraBela AXAN (NS 27-4) og/eller YaraLiva KALKSALPETER ved de senere tildelinger.