Artikler
september 21, 2021

Mikronæring i efteråret

Af: Jens Bach Andersen

Såningen af vinterkorn blev påbegyndt i starten af september, og der er etableret ganske store arealer med tidligt sået vintersæd som alternativ til efterafgrøder. Etableringen af vinterkorn fortsætter en tid endnu, og nogle steder har store nedbørsmængder sat arbejdet på pause og gjort, at vi måske kommer ind i oktober før det afsluttes. Foreløbig ser det dog overordnet set fornuftig ud med etableringen af vinterkornet, og ganske som for rapsen er der basis for nogle fine afgrøder frem mod vinter.  


Nu gælder det om at tage kloge beslutninger gennem resten af efteråret, så det potentielt store udbytte, man grundlægger ved etablering, holdes intakt gennem vinteren og foråret. Blandt de ting, man skal overveje i den forbindelse, er tilførsel af mikronæringsstoffer, og i dette nyhedsbrev kommer vi ind på strategier og muligheder med YaraVita produkter i efteråret.   

 

Få dit vinterkorn sikkert gennem efteråret med YaraVita® GRAMITREL® 

Tidlig såning af vinterkorn er blevet et meget brugt virkemiddel som alternativ til efterafgrøder. Men med tidlig såning følger også et større næringsstofoptag hen over efteråret og dermed også en større risiko for en mangelsituation. Dette gælder ikke mindst for mikronæringsstofferne, hvor planterne nemt kan gro sig til en mangelsituation, hvis de ikke bliver hjulpet.  

Med Yara Vita GRAMITREL får du en stærk løsning, når det gælder om at imødegå mangel på mikronæringsstoffer i vinterkorn. Manganindholdet i YaraVita GRAMITREL er så højt, at en behandling med 1,5 l/ha tæller som en manganbehandling, men du får en langt mere komplet løsning, hvor der også tilføres kobber, zink og magnesium, når du vælger YaraVita GRAMITREL frem for et rent manganprodukt.  

Pas på skjult mangel 

Man kan ikke altid se mangel på næringsstoffer med det blotte øje. Ofte vil en mangel optræde skjult og have konsekvens for udbyttet, selvom der ikke er synlige symptomer. Det illustreres i figur 1, hvor man kan se, at den konstaterbare mangel først optræder et stykke nede ad udbyttekurven. Manglen har med andre ord kostet udbytte, længe før den kunne ses. 

Kunsten er derfor, at kunne lave en risikovurdering af sine marker og sine afgrøder, så man med rimelig sikkerhed kan dække sig ind mod mangel på de mikronæringsstoffer, der med størst sandsynlighed kommer til at mangle. Det er med denne risikoafdækning for øje, at vi hos Yara sammensætter og formulerer vores mikronæringsblandinger. Vores blandinger er derfor kendetegnet ved et højt indhold, der sikrer tilstrækkelig forsyning af de mikronæringsstoffer, der erfaringsvis kan optræde mangel på i den enkelte afgrøde.   

imagex8tbyp.png

Figur 1. Principskitse for udbyttetab som følge af skjult næringsstofmangel  

 

YaraVita® GRAMITREL® – en stærk løsning til korn 

Til kornafgrøderne har vi udviklet YaraVita GRAMITREL, der er kendetegnet ved at højt indhold af mangan, magnesium, kobber og zink. Behovet for disse fire næringsstoffer er relativt højt i korn, og mangler er hyppige, hvilket ses i figur 2 og 3. 

I figur 2 er analyser fra 1.981 repræsentative, danske planteprøver samlet – alle udtaget i foråret 2015 - og resultaterne for kobber, zink og mangan er vist. I næsten 80 % af disse manglede mindst et af de tre næringsstoffer, mens halvdelen af prøverne udviste mangel på to eller alle tre næringsstoffer. 

I figur 3 ses planteprøver udtaget i hvede i efteråret 2008 og 2009 på Yaras forsøgsstation Hanninghof i Tyskland. Også her ses stor forekomst af mangel på samtlige 4 næringsstoffer, der er i YaraVita GRAMITREL.  

Med YaraVita GRAMITREL laver du således en målrettet afdækning mod mangel på netop de mikronæringsstoffer, der ofte mangler i vinterkorn. YaraVita GRAMITREL er bredt blandbar med gængse plantebeskyttelsesmidler, og på tankmix.com ligger en række blandetest, som giver mulighed for at kontrollere blandbarheden med enkeltmidler. 

Det er væsentligt at kunne blande sin mikronæring med planteværn, så man kan udnytte de i forvejen planlagte kørsler, og således komme ud flere gange i sæsonen. Mikronæringsstofferne har nemlig dårlig mobilitet i planten og bør derfor tildeles ad flere omgange, så de nye skud altid er forsynet. 

image2eksu.png

Figur 2. Sammenfatning af 1.981 planteanalysers resultater, forår 2015           

 

image8yiqz.png

Figur 3. Andel af planteprøver med mangel på hhv. Mg, Mn, Cu og Zn. Hanninghof, Tyskland efterår 2008 og 2009.

 

Danske forsøg i 2021 

YaraVita GRAMITREL blev afprøvet i en landsforsøgsserie med 3 forsøg i vinterbyg i 2021. Der var stærk manganmangel i 2 ud af de 3 forsøg, og i begge tilfælde var YaraVita GRAMITREL særdeles effektivt til at forebygge denne mangel. Det ses i figur 4, hvor de foreløbige resultater er sammenfattet for alle 3 forsøg. I strategien med 3 kørsler er der høstet mere end 10 hkg/ha i merudbytte for behandlingen. Forsøgene understreger YaraVita GRAMITRELs potentiale som bredsprektret mikronæringsprodukt med sikker manganvirkning.  

imagefrxe2.png 

Figur 4. Forsøg med YaraVita Gramitrel i vinterbyg i 2021 med 5 forskellige strategier. Uddrag af landsforsøg. Foreløbige resultater. 

 

Anbefaling til efteråret 

I praksis anbefaler vi, at du giver 1-2 liter YaraVita GRAMITREL 1-2 gange i løbet af efteråret. Så er det teoretiske behov for alle tre mikronæringsstoffer dækket ind via bladene, og du er ude over problemer med manglende indhold eller optagelighed fra jorden. Den nøjagtige dosering og antallet af behandlinger vil afhænge af de lokale forhold, idet let jord, tørre forhold og højt reaktionstal alle er faktorer, der øger doseringsbehovet, mens tidlig såning alt andet lige vil øge behovet for at gentage behandlingen. Desuden skal man være opmærksom på, at vinterbyg erfaringsvis er mere følsom end rug og hvede. 

Jens Bach Andersen
Jens Bach Andersen
Agronomist