Hvordan rammer man N-Optimum?

Normalt vil man for at ramme N-optimum i den enkelte mark tage højde for forfrugt, jordtype, kendskab til jordens mineraliseringspotentiale og en udbytte forventning. Dette kan man gøre inden sæsonen, men da man ikke kan tage hensyn til den variation i behovet der er fra sæson til sæson kommer man oftest ikke tæt nok på optimum.

I Yara har vi nu igennem to år, i 6 forsøg med stigende N-mængder, fulgt kvælstofoptaget med en håndholdt version af Yara N-Sensor. Dette giver en indsigt i optaget af kvælstof fra uge til uge i sæsonen i de forskellige parceller som har modaget kvælstof i 6 forskellige niveauer fra 0 til 250 kg N. Målingerne i 0-parcellen fortæller hvor meget jorden stiller til rådighed af mineraliseret kvælstof. Disse målinger kan landmænd og konsulenter følge i sæsonen og blive klogere på hvordan kvælstofoptaget er i det enkelte år. Du finder et link til mere information om vores N-Barometer nederst på siden.

Yara i Sverige har kørt tilsvarende N-målinger i tre år i mange forsøg. I disse målinger har de ligesom i Danmark erfaret at det er meget svært at forudse N-optimum ud fra kendskab til dyrkningshistorie og forfrugt. I figur 2 ses en sammenstilling af alle disse forsøg. Det ses at udbytte i gennemsnit er steget relativt meget op til 240 kg N og derfra kun marginalt op til 280 kg N.

Proteinindholdet er steget lineært op til 280 kg N. I disse forsøg har man samtidigt brugt den håndholdte Yara N-Sensor til at bestemme optimum og dermed størrelsen af den tredje tildeling. Sensoren er brugt fra stadie 37 til 55 og har givet en anbefaling på det optimale N-niveau. Det er tydeligt at N-sensoren har givet en bedre kvælstofeffektivitet. I gennemsnit er der brugt 211 kg N i den sensorgødede led, men der er opnået et udbytte som gennemsnittet for 280-leddet og et proteinindhold svarende til 240-leddet.