Gødningsforslag vinterraps

Vinterraps bortfører med frøene ved et udbytte på 4,5 ton/ha fosfor svarende til ca. 32 kg P/ha svarende til ca. 8 kg P/ton rapsfrø. Kalium fraførslen er ca. 27 kg K/ton rapsfrø. Da raps optager store mængder K i stængler og blade vil fjernelse af halmen øge bortførslen til 130-140 kg K. I gødskning af vinterraps er det således vigtigt at sikre sig at forsyningen af fosfor og kalium er tilstrækkelig i løbet af vækstsæsonen.

Behovet for fosfor og kalium afhænger af jordens niveau af fosfor og kalium, som blandt andet afhænger af jordtype og markens forfrugtshistorie. Viser en jordbundsanalyse normale niveauer af fosfor (Pt 2-4) og kalium (Kt 8-10), bør der normalt gødskes ud fra princippet om erstatningsgødskning. Dette betyder at man bør tilføre den mængde næringsstoffer som der forventes fraført med afgrøden i det enkelte høstår. Dette princip bør følges for fosfor. Erstatningsprincippet passer dog ikke til vinterraps med hensyn til kalium, da rapsen har behov for at optage store mængder kalium, selvom bortførslen ikke er ret stor når halmen ikke fjernes.

Kvælsstoftildeling

Raps har et stort kvælstofbehov og kan sagtens optage 200-250 kg N/ha, men bortfører kun 120-175 kg. Dette medfører en del af den gode forfrugtsvirkning som rapsen har. Vinterraps bør have lettilgængeligt kvælstof ved etableringen i efteråret for at planterne opnår en tilpas størrelse inden vinteren standser væksten. 30-50 kg N/ha er tilpas ved almindelig såtidspunkt i midten af august. Der kan med fordel også tildeles kalium og fosfor i efteråret. Kalium sikrer en robust plante og giver mulighed for en kraftig vækst i efteråret. Endvidere medfører tilførsel af kalium ofte en bedre overvintring af rapsplanterne. Tilførsel af fosfor giver mulighed for en hurtige rodudvikling, især når fosfor placeres. Svenske forsøg med tilførsel af NPK gødning i efteråret viser merudbytter i forhold til kun at tilføre kvælstof i efteråret.

Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel udføres ad to gange med lige stor mængde Er rapsen meget kraftig kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation.

Bestem dit kvælstofoptag i efteråret

Med Yaras app, YaraIrix, kan man få informationer om hvor meget N, der er optaget i rapsen i efteråret. Ved hjælp af telefonens kamera tages et billede af afgrøden. Dette billede analyseres af app’en og den giver et bud på hvor meget rapsen har optaget og også en anbefalet samlet kvælstofmængde. Er rapsen meget sveden af frost er app’en mindre præcis og anbefalingen skal så tolkes med forsigtighed. Download og Læs mere om app’en her. Alternativt kan kvælstoffet omfordeles i rapsmarkerne hvis kvælstofoptaget i efteråret er målt med Yara N-Sensor.

Kvælstofoptag i efteråret

Undersøgelser har vist at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, så kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N.

Kvælstoftildeling ved blomstring

Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som Kalksalpeter i sent knop stadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurdere behov herfor. Man skal dog være opmærksom på de praktiske udfordringer en sen tildeling giver i rapsen. Omkring tidspunkt i de sene knopstadier vokser rapsen meget hurtig og den kan hurtig blive for høj til spredning med almindeligt udstyr.

Svovl


Raps har et relativt stort behov for svovl ca. 30-40 kg/ha. Dette behov dækkes ved at anvende en handelsgødning med relativt højt svovlindhold. Ved tilførsel af en relativt høje mængder svovl skal man dog være opmærksom på en god forsyning af molybdæn f.eks. via bladgødskninng. Læs mere om molybdæn her.


Gødningsforslag vinterraps efter korn, JB 5-6. Middelhøje tal for P og K

Ad* : N-norm for vinterraps JB 5-6 (Landbrugstyrelsen 2018/19)
Ad**: Samlet set gylle fra 1,4 DE sl. svin beregnet efter de gamle regler(fra slagtesvin, beregnet ud fra 100 kg N/DE. 75 % nyttevirkning. 90 % nyttevirkning af P og K)

 

YaraVita – vigtige mikronæringsstoffer

For at sikre at alle mikronæringsstoffer er tilgængelige for rapsen i efteråret kan der anvendes 2 ltr./ha YaraVita Brassitrel Pro. Vurderes det at behovet for B er stort, anvendes 1-3 liter YaraVita Bortrac 150 til bladgødskning. Rapsens meget kraftige vækst i foråret betyder at rapsens rod kan have svært ved at levere nok næringsstoffer til rapsens behov. Især under varme og tørre forhold kan der opstå mangel på B, Mo og Mg. Her vil 3-4 liter YaraVita Brassitrel Pro, som er specielt tilpasset rapsens behov, sikre at planterne hele tiden har alle nødvendige mikronæringsstoffer i tilpas mængde. Kolde og våde vækstbetingelser i det tidlige forår kan betyde at rapsen har svært ved at optage næringsstoffer fra jorden. Dette kan afhjælpes med YaraVita Kombiphos (3 l/ha), der indeholder en relativ stor mængde lettilgængeligt fosfor samt zink, mangan og magnesium. Fosfor og zink øger hurtigt rodudviklingen og gør rapsen i stand til at optage næringsstoffer fra jorden.

Vil du vide mere om dyrkning af raps?

Gødningsforslag raps

Gødningsforslag raps

Vinterraps bortfører med frøene ved et udbytte på 4,5 ton/ha fosfor svarende til ca. 32 kg P/ha svarende til ca. 8 kg P/ton rapsfrø. Kalium fraførslen er ca. 27 kg K/ton rapsfrø. Læs mere her...
Gødskning af vinterraps ved såning

Gødskning af vinterraps ved såning

Raps har en stor vækst i efteråret hvilket gør at den også har et relativt stort behov for næringsstoffer i denne periode. En god etablering er en forudsætning for et højt udbytte. En plante som i efteråret har fået en kraftig pælerod og et veludviklet...
Forsøg med YaraMila RAPS

Forsøg med YaraMila RAPS

I forbindelse med konceptet +1 ton i raps, testede vi YaraMila Raps og effekten var overraskende god bedømt på overvintring og væksten i foråret.Væksten var kraftigere hvor der var tilført NPK i efteråret og rapsplanterne var tydeligvis større og...
Er der et øget behov for molybdæn i vinterraps?

Er der et øget behov for molybdæn i vinterraps?

Planteanalyser udtaget i + 1 tons rapsparceller fra 2015 viste alle et lavt indhold af molybdæn. Tilførsel af svovl udkonkurrer molybdæn og giver anledning til tilførsel via bladgødskning.
Tilførsel af bor til vinterraps

Tilførsel af bor til vinterraps

Når væksten i rapsmarken er ved at tage fart kan der nogle gange ses violette blade, hvilket kan give mistanke om bormangel. Vinterraps er følsom over for bormangel, hvorfor tilførsel af bor altid bør indgå i en gødningsplan for vinterraps.
Molybdæn (Mo) til vinterraps

Molybdæn (Mo) til vinterraps

Molybdæn er nødvendig for at planterne kan udnytte kvælstof optimalt. Molybdæn har en specifik rolle som katalysator når nitrat skal omdannes til nitrit inden de omdannes til kvælstofforbindelser i for eksempel protein. Tilstrækkelig molybdæn i planten...
Forsøg med YaraVita BRASSITREL PRO

Forsøg med YaraVita BRASSITREL PRO

YaraVita BRASSITREL PRO har været anvendt af landmænd rundt om i Europa i en lang årrække med stor tilfredshed. YaraVita BRASSITREL PRO blev for første gang afprøvet i Danmark i 2015. Resultater fra Landsforsøgene 2015 kan ses her.
Husk mikronæringsstofferne ved opstart af vinterraps

Husk mikronæringsstofferne ved opstart af vinterraps

Det rekordvåde efterår 2019 blev efterfulgt af en ekstremt mild og våd vinter. Det betyder at et øget fokus på mikronæringsstoffer kan være nødvendigt.