Gødningsforslag hvede

Gødskning efter erstatningsprincippet - inspiration til din dyrkningsvejledning i Vinterhvede

Hvede bortfører ved et udbytte på 7 ton/ha fosfor svarende til cirka 20 kg P/ha og kalium svarende til cirka 35 kg K/ha. Fraføres halmen stiger fraførslen af kalium til 80 kg K/ha ved et halmudbytte på 3500 kg/ha. Er kerneudbyttet 10 ton/ha fraføres der cirka 30 kg P/ha samt 55 kg K/ha, som når halmen fraføres stiger til 95 kg K/ha. Dette er som det første vigtigt at tage højde for i gødningsplanen for vinterhvede.

I gødskning af vinterhvede er det altså vigtigt at sikre sig at forsyningen af fosfor og kalium er tilstrækkelig i løbet af vækstsæsonen. Behovet for fosfor og kalium afhænger af jordens niveau af fosfor og kalium, som blandt andet afhænger af jordtype og markens forfrugtshistorie. Viser en jordbundsanalyse normale niveauer af fosfor (Pt 2-4) og kalium (Kt 8-10), bør der normalt gødskes ud fra princippet om erstatningsgødskning. Dette betyder at man bør tilføre den mængde næringsstoffer som der forventes fraført med afgrøden i det enkelte høstår.

Kvælstoftildeling

Kvælstof bør som hovedregel tilføres ad flere gange. Dette giver en mere harmonisk vækst, et bedre proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning. Svage hvedemarker tilføres gødning tildigt, mens første tildeling udskydes i kraftigt udviklede marker.

Ved at tildele kvælstof ad tre gange er det muligt at justere kvælstofmængden i den sidste tildeling ud fra forholdene i vækstsæsonen samt udbytteforventningen. Jo senere den tredje tildeling tilføres, jo større mulighed er der for at justere efter forholdene i den enkelte vækstsæson. Der bør gemmes en forventet mængde på 30-40 kg N til tredje tildeling, som om muligt tildeles varieret efter f.eks. Yara N-Sensor.

Kvælstofgødskningen bør afstemmes afhængigt af om proteinindholdet tillægges værdi enten som merpris ved salg eller ved opfodring på egen bedrift. Generelt gælder at den største kvælstofoptagelse opnås ved tilførsel omkring fuldt udviklet faneblad. Proteinindholdet i kernen øges derimod ved kvælstoftildeling helt frem til afsluttende blomstring. Således afhænger gødningsstrategien til foderhvede af kravet til et højt udbytte i kombination med et højt proteinindhold, mens gødningstrategien i brødhvede bør udføres således at der sikres et tilpas højt proteinindhold. Dette kan gøres med en proteingødskning omkring blomstring.

Gødningsforslag vinterhvede efter korn, JB 5-6. Middelhøje tal for P og K

*Kvælstofnorm for vinterhvede på JB 5-6 (Landbrugsstyrelsen 2019/20) før N-prognose. En eventuel positiv kvælstofprognose i 2020 tillægges første tildeling. **Sidste tildeling kan med fordel tilpasses efter måling med Yara N-Tester **Gylle svarende til 1,4 DE efter de gamle regler (fra slagtesvin, beregnet ud fra 100 kg N/DE. 75% nyttevirkning. 90% nyttevirkning af P og K).

 

 

YaraVita – vigtige mikronæringsstoffer

Vinterhvedens overvintring kan styrkes ved at sikre at planterne har det rette indhold af vigtige mikronæringsstoffer i efteråret. Der kan derfor med fordel anvendes 1 l/ha YaraVita Gramitrel når hvede har 2 blade i efteråret. I foråret anvendes i hvedens stræknings fase 2 l/ha YaraVita Gramitrel. Bladgødskning med YaraVita i denne periode hvor væksten er meget hurtig, sikrer at forsyningen af mikronæringsstoffer sker i takt med hvedens behov.

Kolde og våde vækstbetingelser i det tidlige forår kan betyde at hvedeplanten har svært ved at optage nærringsstoffer fra jorden. Dette kan afhjælpes med YaraVita Kombiphos (3 l/ha), der indeholder en relativ stor mængde lettilgængeligt fosfor samt , zink, mangan og magnesium. Fosfor og zink øger hurtigt rodudviklingen og gør hveden i stand til at optage næringsstoffer fra jorden.

Caption