Forbedring af udbyttet i vinterbyg

Det endelige udbytte skabes af tre komponenter hvor den mest konsistente er den gennemsnitlige kernevægt. De fleste variationer i udbyttet skyldes i højere grad antallet af kerner end kernestørrelsen. Der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af kerner /m2 og det endelige udbytte, men ikke i nær så høj grad en sammenhæng mellem den gennemsnitlige kernevægt og udbyttet.

Høje udbytter kommer ved at opnå det korrekte antal blade og skud, fastholde en grøn bladmasse og forbedre antallet af kerner, aks, skud og kernestørrelse. En velbalanceret gødningsplan indeholder alle de makro- og mikronæringsstoffer, som er essentielle for planten og for at opnå de nævnte komponenter. I vinterbyg kommer 30-35 % af kernens kulhydrater fra fanebladet og stilken, 25-45 % fra akset og 20-45 % fra resten af planten.

Afgrødernes næringsstoffer og udbyttet i vinterbyg


Optagelse af makronæringsstoffer i vinterbyg

Kvælstof og kalium er de to næringsstoffer, der kræves i største mængder for at opnå høje udbytter. Behovet for fosfor er i størrelsesorden identisk med behovet for svovl. Hovedparten af behovet for de forskellige makronæringsstoffer forekommer under den hurtige forårsvækst.


Optagelse af mikronæringsstoffer i vinterbyg

En velbalanceret gødningsstrategi er essentiel og bør også indeholde sekundære næringsstoffer, såvel som mikronæringsstoffer, der er vigtige elementer i at opnå høje udbytter. Som ved makronæringsstofferne vil det største behov være i vækstperioderne.

Kortvarige næringsmangler kan opstå når jordforholdene er ugunstige og dermed gør næringstofferne utilgængelige forplanten. (f.eks. ved kulde, våd jord eller meget tør jord). At være opmærksom på det optimale niveau af både mikro- og makronæringsstoffer er meget nyttigt og kan udnyttes til at skabe en velbalanceret gødningsplan.

Få Yaras råd om alle spørgsmål til udbyttet i vinterbyg

Timingen af mikro- og makronæringsstoffer i vinterbyg

Timingen af mikro- og makronæringsstoffer i vinterbyg

Tilførsel af kvælstof øger markant udbytterne i vinterbyg, men påvirker også proteinprocenten. Derfor skal tildelingen være afbalanceret så det økonomisk optimale niveau rammes og proteinkrav til afgrødens anvendelse opnås.
Optimering af antallet af skud og blade i vinterbyg

Optimering af antallet af skud og blade i vinterbyg

Antallet af blade og skud bestemmer størrelsen på bladmassen og antallet af aks ved høst. Afhængigt af det totale antal af skud udviklet og hvor mange af disse, der overlever ind til høsten, bestemmes det endelige antal af aks. De vigtigste...
Optimering af antallet af kerner pr. aks i vinterbyg

Optimering af antallet af kerner pr. aks i vinterbyg

Antallet af kerner i hvert aks afhænger af antallet af fertile småaks i akset. I byg indeholder hvert småaks kun en fertil blomst, hvorimod hvede indeholder to til fem. I to-raddet byg dannes småaksene tre ad gangen, men kun den midterste af de tre bærer...
 Optimering af vinterbyggens kernestørrelse og vægt

Optimering af vinterbyggens kernestørrelse og vægt

Vinterbyggens kernestørrelse er bestemt af plantens gener, altså sorten, og længden af kernefyldningsperioden. Så snart at bestøvningen har fundet sted, vil kimen og frøhviden begynde at udvikle sig, fotosynteseprodukterne omdirigeres, og tidligere...
Bibeholde en grøn bladmasse i vinterbyg

Bibeholde en grøn bladmasse i vinterbyg

Den anden faktor i at opnå høje vinterbygudbytter, er at holde bladene grønne indtil afslutningen af kernefyldningsperioden og derved indfange så meget lys som muligt og konvertere det til udbytte.