Gødskning af vårbyg – 2. tildeling

Ved vårbygs udviklingsstadie 31-32 er det tidspunktet for at kontrollere gødningsplanen samt at tilføre den sidste mængde kvælstof på marker, hvor der er planlagt en delt gødningsstrategi.

I stadie 31-32 (1.knæ mærkbart) er det i en vis udstrækning muligt at justere gødningsplanen til forholdene i den aktuelle vækstsæson. Er mineraliseringen som forventet, eller har den været lille, og forventes der stadig fuld effekt af den tilførte gylle? Er vårbyggen etableret godt, eller har kolde perioder og sen såning reduceret dine forventninger til udbyttet?

Vårbyg er på nuværende tidspunkt (ultimo maj 2020) i stadie 28-31, afhængig af lokale og regionale forskelle, det gælder især fremspiringen, som var uens på de tungere jorde. Kvælstofprognosen var positiv i forventning om en mindre mineralisering. Dette er i god tråd med målingerne i vore nulparceller i vinterhvede som kan følges her. I forhold til et normalår, må der derfor forventes et øget kvælstofbehov. Det er nu på tide at kontrollere gødningsplanen, samt at fastlægge niveauet for sidste tildeling, og dermed det endelige niveau i den enkelte mark.

Forsøg med delt gødskning i vårbyg viser, at det ikke koster udbytte at foretage en delt gødskning. Dette gælder så længe, at der ved såning er tilført 70-80 procent af det forventede kvælstof behov. Ved såning bør vårbyggens behov for fosfor og kalium også tilføres. En udsættelse af kvælstoftilførslen viser i nogle tilfælde et større udbytte. Dette gjaldt eksempelvis i 2019, hvor der i gennemsnit af 6 landsforsøg blev opnået 1,5 hkg/ha ekstra ved at dele 120 kg N totalt i 90 kg ved såning og 30 kg i St. 31-32.

Yara N-tester som beslutningsstøtte

Det er svært at lave en vurdering af faktorer, der har påvirkning på udbyttet, og det beror meget på individuelle forhold, hvorfor det kan være relevant at inddrage en vis form for beslutningsstøtte.

Yara N-tester måler plantens indhold af klorofyl og kan på baggrund af dette give et estimat for det optimale kvælstofniveau i vårbyggen. Der optimeres efter at ramme en proteinindhold på 10,5%, og modellen baserer sig på svenske forsøg med stigende tilførsel af kvælstof. I disse forsøg er stadie 31-32 brugt som reference.

Kontroller gødningsplanen

N-tester som beslutningsstøtte er blandt andet testet i nedenstående demoforsøg, hvor behandlingerne er udlagt med gentagelser. Planen var at kontrollere gødningsplanen på 122 kg N/ha, hvorfor der blev lavet en behandling med 90 kg N/ha og en planlagt delt gødskning. Sidste behandling skulle justeres udfra udbytteforventning, mineralisering og kvælstofoptag i stadie 31—39. Målingen og justeringen med Yara N-tester blev udført relativt sent.

I dette tilfælde passede gødningsplanens 122 kg N/ha udmærket med behovet. Anbefalingen blev derfor at tilføre ekstra kvælstof, der hvor en delt gødskning var planlagt. Da målingen og justeringen blev udført sent, blev der suppleret med henholdsvis YaraBela AXAN (NS 27-4) og med YaraLiva KALKSALPETER. Sidstnævnte gødning virker med det samme og består af 93 procent nitrat.

  N (kg/ha)
ved såning
N (kg/ha)
N-Tester S. 39
Udbytte (hkg/ha) Protein (%)
1 122   63,6 10,9
2 122 10 YaraBela AXAN 63,7 11
3 90 35 YaraLiva KaALKSALPETER 65,7 10,9
4 90 35 YaraBela AXAN 64,3 10,9

Vårbyg 2017: Demo-forsøg. Østdansk Landbrugsrådgivning 2017.

Mikronæringsstoffer til vårbyg

Mange landmænd giver vårbyggen mangan en eller flere gange i løbet af vækstsæsonen. Fra buskningsstadiet og frem kan man med fordel erstatte eller supplere mangansprøjtningerne med YaraVita Gramitrel. Herved tilføres en betydelig mængde kobber, zink og magnesium sammen med mangan, uden at der gåes på kompromis med manganmængden. For alle fire næringsstoffer gælder, at optagelsen fra jorden kan være vanskelig, selvom jordpuljen i nogle tilfælde teoretisk set er rigeligt stor. Dette forår har været relativt tørt, og man skal derfor være særligt opmærksom på den næringsstoffer, der bliver vanskeligt optagelige under tørre forhold. I figur 1 kan man se, hvordan jordbundes egenskaber påvirker optageligheden af de enkelte næringsstoffer. Her ses det at netop mangan, zink og kobber er meget følsomme for tørre forhold. Det gør en behandling med YaraVita Gramitrel meget oplagt og aktuel netop i år, så de jordkemiske faktorers indflydelse på optageligheden overkommes via gødskning direkte til bladene.

Gramitrel
Indhold i YaraVita GRAMITREL

 

Man kan ikke altid se mangel på næringsstoffer med det blotte øje. Ofte vil en mangel optræde skjult og have konsekvens for udbyttet, selvom der ikke er synlige symptomer. Det illustreres i figur 2, hvor man kan se, at den konstaterbare mangel først optræder et stykke nede ad udbyttekurven. Manglen har med andre ord kostet udbytte, længe før den kunne ses. Kunsten er derfor, at kunne lave en risikovurdering af sine marker og sine afgrøder, så man med rimelig sikkerhed kan dække sig ind mod mangel på de mikronæringsstoffer, der med størst sandsynlighed kommer til at mangle. Eksempelvis optræder kobbermangel hyppigt i vårbyg, og der er høstet store merudbytter for tilførsel af kobber i mange landsforsøg gennem tiden. Det kan imidlertid være svært at forudsige, hvor kobbermangel vil optræde. Således konkluderer landsforsøgene i 2019 at: ”Forsøgene viser ingen klar sammenhæng mellem kobbertal, JB, indhold af organisk materiale, reaktionstal og merudbyttet for at tilføre kobber.” Man er med andre ord nødt til at foretage en risikoafdækning. Det er med denne risikoafdækning for øje, at YaraVita Gramitrel er sammensat og formuleret.

YaraVita Gramitrel

YaraVita GRAMITREL er bredt blandbar med gængse plantebeskyttelsesmidler, og på tankmix.com ligger en række blandetest, som giver mulighed for at kontrollere blandbarheden med enkeltmidler. Det er væsentligt, at kunne blande sin mikronæring med planteværn, så man kan udnytte de i forvejen planlagte kørsler, og så man kan komme ud flere gange i sæsonen. Mikronæringsstofferne har nemlig dårlig mobilitet i planten og bør derfor tildeles af flere omgange, så de nye skud altid er forsynet. I praksis anbefaler vi, at man giver vårbyg 1-2 liter YaraVita GRAMITREL mindst 2 gange i løbet af foråret. Så er det teoretiske behov for mangan, kobber og zink dækket ind via bladene, og man er ude over problemer med manglende indhold eller optagelighed fra jorden.

Figur 1: Indvirkningen af jordbundens fysiske og kemiske tilstand på tilgængeligheden af næringsstoffer.

Figur 1: Indvirkningen af jordbundens fysiske og kemiske tilstand på tilgængeligheden af næringsstoffer.

 

Figur 2. Principskitse for skjult mangel af næringsstoffer

Figur 2. Principskitse for skjult mangel af næringsstoffer