Næringsstoffernes indflydelse i vårbyg

De fleste variationer i udbyttet skyldes i højere grad antallet af kerner end kernestørrelsen. Der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af kerner /m2 og det endelige udbytte, men ikke i nær så høj grad en sammenhæng mellem den gennemsnitlige kernevægt og udbyttet. Høje udbytter kommer ved at opnå det korrekte antal blade og skud, fastholde en grøn bladmasse og forbedre antallet af korn, aks, skud og kernestørrelse.

Placering af NPK gødning har store fordele og giver ofte merudbytter i vårbyg. En korrekt sammensat NPK gødning skal ved placering dække vårbygs behov for fosfor og kalium og samtidig tilføre 70-80 % af kvælstofbehovet. Tilfører NPK-gødningen kun 35 kg N ved såning reduceres udbyttet.

Antallet af kerner i hvert aks afhænger af antallet af fertile småaks i akset. I byg indeholder hvert småaks kun en fertil blomst, hvorimod hvede indeholder to til fem. I to-raddet byg dannes småaksene tre ad gangen, men kun den midterste af de tre bærer en fertil blomst.

Antallet af blade og skud bestemmer størrelsen på bladmassen og antallet af aks ved høst. Afhængigt af det totale antal af skud og hvor mange af disse der overlever høsten, bestemmes det endelige antal af aks. De vigtigste makronæringsstoffer for tidlige skud, bladvækst og skudenes overlevelse er: kvælstof, fosfor og svovl. I mikronæringsstofferne er mangan og zink de to vigtigste for at øge antallet af skud og blade.

Vårbyggens kernestørrelse er bestemt af plantens gener, altså sorten, og længden af kernefyldningsperioden.

Tilførsel af kvælstof øger markant udbytterne i vårbyg, men påvirker også proteinprocenten. Derfor skal tildelingen være afbalanceret så det økonomisk optimale niveau rammes og proteinkrav til f.eks. maltning opnås. For at fastslå den optimale kvælstofmængde kan der laves dosis-respons forsøg med stigende mængder kvælstof. For meget kvælstof fører til lejesæd og større sygdomstryk.

Den anden faktor i at opnå høje vårbygudbytter, er at holde bladene grønne indtil afslutningen af kernefyldningsperioden og derved indfange så meget af det indfaldene lys som muligt og konvertere det til udbytte.

Den ønskede vårbygkvalitet afhænger af aftagerens specifikationer: skal kornet f.eks. bruges til foder eller til malt. Det vigtigste at overveje er kornets proteinindhold, rumvægt, vandindhold, kernevægt og sortering.

Et højt proteinindhold i vårbygkernen skyldes ofte et stort kvælstofoptag eller omfordeling af kvælstof sidst på sæsonen, men kan dog også skyldes en svag stivelsesindlejring.

Det er vigtigt at kunne kontrollere tusindkornsvægten og sorteringen i vårbyg. Sorteringen er et kvalitetsparameter ved dyrkning af maltbyg.

Tilførsel af plantenæringsstoffer giver et forbedret udbytte og kvalitet og sikrer at næringsstofmangler ikke hæmmer planternes vækst og udvikling. En god næringsstofforsyning bidrager også til at planterne bedre kan forsvare sig mod sygdomme. Et afbalanceret gødskningsprogram vil sikre at planternes cellestruktur er stærk, robust og modstandsdygtig. Samtidig hjælper korrekt næringsstofforsyning også på at der ikke opstår ubalance i næringsstofindholdet i planten som kan være skadeligt for plantens sundhed.

Før der udarbejdes en detaljeret gødningsplan er det nødvendigt at forstå de vigtigste principper i at opnå høje udbytter og en god kvalitet. Hovedpunkterne i en god strategi bør sigte efter følgende..

Kvælstofoptimum og fastsættelse af kvælstofbehovet afhænger af forfrugt, dyrkningshistorie inklusiv tilførsel af husdyrgødning i tidligere år, udbytteniveau samt jordtype. Det økonomiske kvælstofoptimum er det punkt hvor udbyttestigningen ved at tilføre mere kvælstof, netop modsvarer omkostningen til det tilførte kvælstof.

Byg er den fjerde mest dyrkede kornsort efter majs, ris og hvede. Der dyrkes omkring 132 mio. ton byg årligt. Verdens bygproduktion blev fordoblet mellem perioden 1961-1979 og nåede sit højdepunkt i 1991 med 170 mio. ton. Siden da er produktionen faldet til omkring 132 mio. ton, hvilket svarer til 78 % i forhold til det der blev dyrket i 1991.

Høje udbytter og en god kernekvalitet vil kun blive opnået hvis vårbyggen modtager de rette ”inputs” gennem vækstsæsonen. Der er forskellige vækst- og udviklingsmål som kan bruges som pejlemærker, for at opnå høje udbytter og en god kvalitet.

I vårbygmarker hvor der er planlagt en delt gødningsstrategi er det ved udviklingsstadie 31-32 tidspunktet for at tilføre den sidste mængde kvælstof.

En gødningsstrategi i vårbyg, hvor gødningen deles, giver bedre mulighed for at tilpasse den samlede kvælstof-tildeling til de aktuelle vækstbetingelser. På denne måde opnås der ofte en højere kvælstofeffektivitet (NUE).

Kobbermangel ses ofte i vårsæd på lettere jord og især på sortsandede arealer. Samtidigt kan vi i de mange planteanalyser som planteavlskonsulenter og landmænd sender til vores laboratorium se, at kobberindholdet ofte er i et niveau som er underoptimalt for planternes vækst.

Vinteren 2019/2020 blev den luneste og den næstvådeste de seneste 150 år. Det betyder, at risikoen for kvælstofudvaskning har været høj, og at der må forventes meget lave puljer af mineraliserbart kvælstof i jorden.

For nylig udsendte vi nyhedsbrev om vårbyg. Siden har vi både observeret og fået henvendelser på kobbermangel i vårbyg. Yara Vita Gramitrel indeholder 50 g kobber pr. liter og er derfor et oplagt og meget komplet valg.

I år, hvor efteråret har været mindre vådt, og hvor vinteren har budt på koldt vejr med lavere temperaturer end normalt, forventes udvaskningen af kvælstof at være lav. Jorden forventes at være nem at bearbejde som følge af den hårde frost i første halvdel af februar. Flere steder er forårspløjning allerede påbegyndt.

Kolde vækstbetingelser i foråret gør det ofte vanskeligt for vårsæd at optage gødning og mikronæringsstoffer. Gødningsstrategien er de fleste steder udført samtidig med såningen, men der kan være grund til at supplere, såfremt vårsæden ikke får fat på den tilførte næring.

Efter en tør april fik vi en kold og våd maj måned. Det betyder, at det er relevant at se på risikoen for tab af kvælstof som følge af den megen nedbør. Hvis der er tabt kvælstof, kan det meget vel udløse et behov for eftergødskning, og i vårkornet bør beslutning herom træffes snarest.