Hvordan virker Yara N-Testeren?

N-Testeren™ fungerer ved at måle indholdet af klorofyl i bladene, da dette har en direkte sammenhæng med plantens kvælstofstatus. Målepunktet bør være i midten af bladpladen på det yngste fuldt udviklede blad. Tredive tilfældige prøver fra marken taget ved at benytte det sædvanlige ’W’ mønster, giver en gennemsnitlig værdi, som indikerer hvor meget kvælstof afgrøderne mangler.

Kan N-Testeren bestemme kvælstofoptimum?

Nedenstående er uddrag af kvælstofforsøg i vinterhvede, hvor N-tester anbefalingerne kan valideres.  

Vækstsæsonen i 2018 var meget tør, men alligevel kunne N-optimum på tilfredsstillende vis forudsiges med Yara N-tester.  

N-testeren er brugt til at bestemme N-optimum ved den sidste kvælstoftildeling i stadie 37-45. Som det fremgår kunne N-optimum også i 2018 bestemmes med N-testeren og i situationer med lavt N-optimum, ramte den behovet noget bedre end den planlagte kvælstoftildeling i gødningsplanen. 

imagevy5bs.png

Kvælstofoptimum bestemt ved høst i forhold til N-optimum bestemt i stadie 37-45 ved hjælp af N-tester måling.  De grønne linjer beskriver N-optimum +/- 20 kg N. Kilde: 5 forsøg med stigende kvælstoftildelinger. Oversigt over Landsforsøg 2018. 

image9pa3s.png

Kvælstofoptimum bestemt ved høst i forhold til N-optimum bestemt i stadie 37-45 ved hjælp af N-tester måling.  Landsforsøg 2017. 

 

Nedenstående er N-testermålinger i forsøg med stigende input af kvælstof i vinterhvede fra Danmark og Sverige. Der ses en god sammenhæng mellem N-tester målingen og hvor meget kvælstof der mangles i forhold til at nå kvælstofoptimum. 

imagey1yo.png

 

Test af gødningsplanens anbefalinger

N-tester kan også bruges til at teste om gødningsplanen er korrekt og passer til den aktuelle vækstsæson. Dette er gjort i nedenstående forsøg, hvor N-tester måling i stadie 39 i vårbyg er brugt til at teste gødningsplanens foreslåede 122 kg N/ha. Det ses at N-testeren foreslog ekstra tildeling på 10 kg N/ha – og det kan konkluderes at gødningsplanen passede i dette vækstår og på denne lokalitet. Gødningstildelingen til vårbyg kan med fordel deles, således at der ved såning placeres cirka 90 kg N. På denne måde er der en bedre mulighed for at justere den samlede kvælstofmængde efter målinger med N-tester. I dette forsøg anbefalede N-tester målingen at tildele 25 kg N ekstra.  

imageomq4n.png

Vårbygforsøg 2017 - 4 gentagelser. Østdansk LandbrugsRådgivning 2017

 

Ældre N-Tester model 

Der findes ældre versioner af Yara N-tester som ikke sælges længere, men er blevet erstattet med N-Tester BT.  

image6kcpl.png
Ældre N-Tester model

 

For at få dine måleresultater fra din klassiske Yara N-Tester over på computeren kan du her hente vores program N-Tester Loader. 

Med N-Tester Loader kan du samtidig opdatere din N-Tester, så den altid indeholder de seneste sorter og sorts korrektioner.  

Begge de ældre modeller kan bruges via Atfarm.

Du kan finde brugervejledningen her.