Klimaforandringer

Stigende globale temperaturer udfordrer verdens evne til at udvikle bæredygtighed. Klimaet påvirker alle aspekter af livet, truer den økologiske balance, den økonomiske udvikling, fødevareforsyningssikkerheden og den sociale balance. Fælles internationale bestræbelser er nødvendige for at reducere den globale opvarmning og dens effekter gennem nye energikilder og udvikling af teknologi.

Klimaændringer kan være en del af naturlige processer, men der hersker nu bred enighed om, at den nuværende globale opvarmning i stort omfang er resultatet af menneskets økonomiske aktivitet inden for industri, landbrug, elektricitetsproduktion og transport. Denne udvikling forstærkes af befolkningsvækst og et stigende forbrug, der afføder højere produktion fra industrien, hvilket resulterer i udledning af drivhusgasser, hovedsageligt fra forbrændingen af fossile brændstoffer. Udvidelse af landbruget, herunder den massive fældning af skove, spiller også en rolle.

Til trods for jagten på vedvarende energikilder har efterspørgslen medført en stadig stigning i brugen af olie, gas og kul. Fossile brændstoffer bliver dermed ved med at være en hovedenergikilde, samtidig med at man i alle sektorer, ikke mindst industrien og landbruget, arbejder på at finde nye emissionsstyrende teknologier og forvaltningsprincipper.

Stigende temperaturer vil imidlertid vanskeliggøre landbrugsproduktionen og gå ud over fattige landes mulighed for at sikre fødevareforsyningerne. Stigende vandstand i havene vil tvinge millioner af mennesker til at flytte, og landbrugsjord vil blive oversvømmet. Smeltende gletschere vil reducere vandtilførslen til nogle af de tættest befolkede områder i verden og dermed ramme landbrugsproduktionen og landenes indkomst.

Ukontrolleret global opvarmning truer miljøet, verdensøkonomien, den politiske stabilitet og samfundet som helhed og vil have dyb indvirkning på den økologiske balance og den biologiske mangfoldighed, fødevareforsyningssikkerheden, den menneskelige bokvalitet, den økonomiske vækst og energisikkerheden.

De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation (FAO)har udtalt, at den globale opvarmning "kan blive en af de største trusler mod verdens fødevareforsyningssikkerhed som følge af den stærke indvirkning på produktionen af, adgangen til og distributionen af fødevarer." Landbrugsafhængige udviklingslande står over for den alvorligste risiko, og de fattige lande rammes dermed hårdest. Det område, hvor fødevareforsyningssikkerheden er dårligst, er landene i Afrika syd for Sahara, der anses for at være det område, der er mest sårbart over for klimaændringer.

Den industrielle sektor, herunder gødningsindustrien og Yara, har en vigtig rolle at spille i forhold til klimaændringerne og har potentialet til at gøre en forskel. Det samme gælder Yaras primære interessenter, verdens landmænd. Produktionen af mineralsk gødning er energikrævende og anvender naturgas som en væsentlig bestanddel. Samtidig er det moderne landbrug i sig selv – uanset brugen af mineralsk gødning – en energikrævende branche, som i høj grad bidrager til den globale opvarmning, men med potentialet til at kunne dæmme op for en skadelige udviklingstendenser.

I henhold til tal fra FN's Klimapanel, Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) , var den energiproducerende industri ansvarlig for 25,9 procent af den globale udledning af drivhusgasser, industrien for 19,4 procent; landbruget 13,5 procent og skovbrug 17,4 procent. Produktionen af gødning alene bruger cirka 1,2 procent af verdens energiforbrug og er ansvarlig for cirka 1,2 procent af den globale udledning af drivhusgasser med i alt 500 millioner tons om året.

Landbruget og Yara selv er blandt de større bidragydere til udledningen af drivhusgasser og dermed til klimaændringerne. Landbrugets produktion er energikrævende og udleder betydelige mængder af tre primære drivhusgasser; kuldioxid (CO₂), metan (CH4) og lattergas (N₂O). Det er imidlertid muligt at reducere disse mængder gennem aktiv styring af landbrugssystemer, styring af økologisk landbrugsjord samt genopbygning af udpint jord.

Landbrugets årlige udledning af drivhusgasser forventes at stige som følge af den eskalerende efterspørgsel efter fødevarer og ændringer i kosten. Bedre procedurer for styring kombineret med forbedret produktivitet og nye teknologier kan gøre det muligt at reducere udledningen pr. produceret fødevare- eller proteinenhed. I henhold til FAO regner man med, at N2O-udledningen vil stige med 35-60 procent op til år 2030 som følge af øget brug af kvælstofgødning og produktion af dyregødning.

Yara opererer i en energikrævende branche og finder det derfor nødvendigt at gå forrest i bestræbelserne på at løse udfordringerne på klimaområdet. Vi vil fortsætte med at gå forrest ved at udnytte vores globale tilstedeværelse, lede branchen mod en bæredygtig forretningsudvikling og sætte globale standarder for produktionsprocesser og tilførselssystemer. Et effektivt, moderne landbrug kræver stor agronomisk viden.

Yara yder rådgivning om plantenæring via engagerede teams af agronomer, der udarbejder optimale næringsprogrammer for de enkelte afgrøder. Rådgivningen understøttes af ekspertsystemer til gødningsstyring som f.eks. N-Tester, N-Sensor og Yara Plan. Traditionelt har Yaras arbejde været rettet mod at maksimere udbyttet og minimere miljøpåvirkningen, men nu rådgiver Yara også avlere om, hvordan de reducerer udledningen af drivhusgasser fra gødskningen. Nitratbaseret gødning og kompleks gødning mister meget lidt kvælstof, mens nitratbaseret gødning som f.eks. calciumnitrat ikke udleder ammoniak.

Yara bruger også sit store branchekendskab i produktionen af ammoniak og har indført løsninger for bedste praksis i relation til energieffektivitet og reduktion af udledning, herunder virksomhedens prisvindende katalysator til lattergas.

Gennem sin kernevirksomhed kan Yara være med til at gøre noget ved den globale klimaudfordring. Selskabet kan tilbyde brancheekspertise i produktionen af mineralsk gødning, fortsætte sin udvikling af nedbringelsesteknologier og reducere sin egen udledning samt tilbyde agronomisk ekspertise i korrekt tilførsel af gødning med henblik på at opnå optimalt udbytte inden for rammerne af bæredygtigt landbrug.