Globale udfordringer, toneangivende emner
Main content
Vi har i Yara forberedt os godt på EUs REACH-forordning, der kræver omfattende test, vurdering og registrering af kemikalier for at beskytte den menneskelige sundhed og miljøet.
EU-forordningen om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) trådte i kraft den 1. juni 2007. Ud over at teste og registrere kemikalier, øger REACH kravet om udveksling af oplysninger mellem leverandører, kunder, producenter, importører og myndigheder.
Vi har i Yara forberedt os på disse regler i flere år. På grundlag af en gennemgang af produktporteføljen og en liste over alle produkter og leverandører har vi udført præregistreringer, som dækker alle de af vores virksomheder, der menes at være underlagt REACH. Alle relevante fremstillede stoffer og kritiske importerede stoffer er blevet præregistreret. For at sikre tilgængeligheden af de nuværende produkter under REACH-implementeringsprocessen kommunikerer vi også med leverandører for at sikre, at råmaterialer og andre stoffer, der leveres til vores virksomheder er i overensstemmelse med REACH.
Yderligere tiltag er undervejs med henblik på at sikre overensstemmelse med registreringskravene i 2010 og med henblik på at udarbejde sikkerhedsrapporter og eksponeringsscenarier for produkter, som disse krav gælder for. Yara samarbejder tæt med leverandører, kunder og branchen for at lave de omfattende test og dokumentation.
Principperne for etisk produkthåndtering, Product Stewardship, kombineret med HACCP-undersøgelser og overholdelse af REACH-forordningen gør, at Yara har fuld tillid til, at selskabets plantenæringsprodukter opfylder samfundets krav til sikker fødevareproduktion og dermed bidrager til den menneskelige sundhed.
Tilbage til top
REACH letter for fertilizer customers(PDF, 169KB)
Nye farepiktogrammer(PDF, 129KB)
Main navigation