Danmark

Globale udfordringer, toneangivende emner

Sikre vilkår

Yaras politik om at stile efter nul ulykker giver resultater. Vores sikkerhedsresultater giver selskabet en klar topplacering inden for industriel sikkerhed.

Sikkerhed på Yaras anlæg i Porsgrunn, Norge

Sikkerhed er en grundlæggende betingelse for at arbejde hos Yara – og er en forpligtelse, der rækker ud over vores umiddelbare virksomhed. Denne forpligtelse omfatter også samarbejdspartnere, der arbejder på vores anlæg, og er udvidet til de samfund, vi driver virksomhed i.

Stærke resultater

Yaras bestræbelser for til stadighed at forbedre sikkerheden har mødt anerkendelse, og resultaterne er fortsat stærke. Ved en sammenligning med andre kemi- og gødningsvirksomheder giver vores resultater os en topplacering inden for industriel sikkerhed med en skadefrekvens, der er ligger et godt stykke under sammenlignelige medlemmer af brancheorganisationerne EFMA (European Fertilizer Manufacturers Association) eller EIGA (European Industrial Gases Association).

På trods af stærke resultater fortsættes bestræbelserne på at opfylde målet på nul ulykker. Vi tror på, at nøglen til at levere gode sikkerhedsresultater er

  1. streng overholdelse af vores tekniske og driftsmæssige standarder og procedurer

  2. stærkt engagement hos ledelsen og en ledelse, der går forrest på alle niveauer, og

  3. inddragelse af alle i sikkerhedsarbejdet gennem adfærdsbaserede sikkerhedsprocesser og læring fra ulykker og næsten-ulykker.

Yaras ansatte uddannes regelmæssigt i udførelse af sikker drift og reaktion på nødsituationer, og rapportering af ulykker og næsten-ulykker er et krav til alle hos Yara. Samarbejdspartnere er underlagt samme kontrol som ansatte, og ledere udfører regelmæssige sikkerhedsinspektioner på anlæggene for at sikre, at standarden altid er høj. Erfaringerne fra ulykker og hændelser deles mellem alle produktionsanlæg i Yara-familien.

Der lægges stærk vægt på Yaras adfærdsbaserede sikkerhedsprogram BBS (Behaviour Based Safety), der afvikles og styres af operatørerne på anlæggene. Formålet med dette program er at nedsætte risikoen på fabriksgulvet gennem observationer og feedback mellem de enkelte arbejdsgrupper. BBS identificerer kritisk adfærd ud fra rapporter om tidligere hændelser, observerer ansatte og samarbejdsparterne på arbejdspladsen, giver øjeblikkelig feedback på dette arbejde samt evaluerer de data, der indsamles fra observationerne. Kommunikation og åbenhed er nøglen til programmets succes og vigtige elementer i Yaras bestræbelser på at sikre arbejdssikkerheden.

På det bredere niveau arbejder vi på at forhindre og forberede os på nødsituationer, der kan udgøre en potentiel risiko for vores ansatte samt for omgivelserne. Dette involverer også samarbejde med lokale myndigheder med henblik på at fastlægge og forbedre deres nødberedskab. Ved at følge principperne for Product Stewardship sikrer vi, at vi træffer de rette foranstaltninger langs hele værdikæden og dermed fremmer sikkerheden for alle.

Tilbage til top