Globale udfordringer, toneangivende emner
Main content
Produktion, transport og brug af handelsgødninger medfører udledning af drivhusgasser, navnlig kuldioxid (CO2) og lattergas (N2O).
På den anden side fremmer handelsgødning biomasseproduktionen, så der bindes mere CO2 i planterne. Brug af gødning øger udbyttet og reducerer behovet for at opdyrke nye arealer, hvorved vi undgår en øget udledning af drivhusgasser fra rydning af skov og opdyrkning af vådområder. For at vurdere klimaeffekten ved at gødske må alle forhold tages i betragtning. Gødskning må vurderes i et ”livsforløb”, som tager hensyn både til produktion, distribution og virkningen ved anvendelse af handelsgødninger. Det giver en bedre forståelse for, hvad man kan og bør gøre, for at forbedre den samlede CO2-balance.
Ammoniumnitrat (AN) er det kemiske navn på den mest anvendte kvælstofkilde både i Yaras handelsgødninger og i dansk landbrug. AN findes i produkter som YaraMila (NPK, NP, NK) og YaraBela (NS, KAS).
På de underliggende sider her illustreres livscyklussen for AN-baserede handelsgødninger. Siderne forklarer CO2-udledningen fra gødningsproduktion, transport fra fabrik til landmand, fra landbruget, fra anvendelse af biomasse til fødevarer, foder eller bioenergi samt betydningen af at beskytte naturlige skov og vådområder, der optager CO2.
For at kunne sammenligne forskellige drivhusgasser omregnes de til CO2-ækvivalenter. 1 kg lattergas (N2O) svarer f.eks. til 296 kg CO2-ækv., fordi det har en 296 gange kraftigere virkning på klimaet end CO2. Alle udslip er beregnet ud fra indholdet af kvælstof i gødningen.
Tilbage til top
Livscyklus oversigt(PDF, 274KB)
Main navigation