Optimal brug af handelsgødning

Udledning af drivhusgasser fra landbruget og mulighed for at reducere denne er vigtig. Den gennemsnitlige udledning fra jorden ved brug af ammonium-baserede handelsgødning er 5.6 kg CO₂-ækvivalenter pr. kg N. Ved optimal gødskning kan udledningerne reduceres betydeligt afhængig af jordtype og klima.

Landmanden skal sikre sig, at kvælstoftype og –mængde samt  tidspunktet for tilførslen af kvælstof ikke medfører betydelige tab på grund af denitrifikation, fordampning eller udvaskning. En god jordstruktur øger kvælstofvirkningen og reducerer udledning af lattergas (N₂O). Optimal kvælstofvirkning reducerer ikke alene klima- og andre miljøpåvirkninger, men er også en nøgle til høj produktivitet og rentabilitet. 

Gødningsstrategier udviklet af Yara hjælper med at vælge det rette produkt og anvende det på den mest effektive måde. En bred vifte af styringsværktøjer som f.eks. N-Sensor™ og Megalab™, hjælper landmændene med at optimere dyrkningen og holde miljøpåvirkningen nede.

Inden for landbrug gælder det ligesom på mange andre områder, at mindre kan resultere i mere. Markundersøgelser foretaget på flere landbrugsbedrifter i Tyskland undersøgte virkningen af tilførslen af gødning ved hjælp af N-Sensor. Resultaterne viste, at brugen af N-Sensor fik udbyttet til at stige med 6 %, samtidig med at brugen af kvælstofgødning faldt med 12 %. Denne øgning af N-effektiviteten har i disse forsøg reduceret CO₂-udledningen med 10 til 30 %. I Danmark har flere års forsøg vist op til 2 hkg pr. ha ved omfordeling af den kvælstofmængde, der har været til rådighed. Storskalaforsøg afsluttes i 2011 (Landscentret).

I mange dele af verden er urea den vigtigste gødningstype. I Europa derimod, har AN-baserede gødninger (som f.eks. AN, KAS og AN-baserede NPK'er) vist sig at være de mest effektive i landbruget og samtidig mere miljøvenlige end urea.

Urea har en lavere CO₂-udledning end ammoniumnitrat under selv produktionsprocessenend ammoniumnitrat-baserede (AN) handelsgødninger. Det skyldes især, at dele af den CO₂, der genereres under ammoniakproduktionen, opsamles i urea. Denne CO₂ frigøres dog, så snart urea fordeles på marken. I tillæg fører anvendelse af urea til en større udledning af  lattergas (N₂O) under nitrifikationsprocessen i jorden.

Urea afgiver også mere ammoniak til atmosfæren under dyrkning end ammoniumnitrat (AN). Dette øger risikoen for, at de nationale målsætninger for udledning af forsurende stoffer, der fremgår af Gøteborg-protokollen, ikke overholdes. Et tab af kvælstof i form af ammoniak fra urea betyder reduceret udbytte eller øget tilførsel af kvælstof for at kompensere for tabet.

Samlet set har urea en højere udledning af CO₂ end ammoniumnitrat. I tilgift har urea andre uheldige effekter på miljøet.