Vi samarbejder med kunderne for at sikre integrerede totalløsninger
Main content
Alt det vand som anvendes i vores husholdning samt i de industrielle produktionsprocesser bliver forurenet. For at beskytte det maritime miljø fra forurening samt sikre vores adgang til rent vand, skal det renses inden det returneres til naturen. Yara er en virksomhed som med sin lange erfaring indenfor biologisk vandbehandling kan tilbyde kundskab, teknologi og egne udviklede produkter som udnytter naturens egen biologi for at rense vandet.
Spildevand fra industrielle processer indeholder ofte høje værdier af organisk materiale (BOD, COD). Mange industrielle processer bruger biologisk vandrensning for at rense spildevandet. For at opnå en velfungerende biologisk rensningsproces har mikroorganismerne, som kan rense vandet fra organisk materiale, brug for adgang til kvælstof (N) og fosfor (P). I mange tilfælde mangler spildevandet fra de industrielle processer adgang til disse.
Yara har i denne forbindelse udviklet et antal kundetilpassede bionæringsprodukter som indeholder enten bare kvælstof (N), fosfor (P) eller en blanding af kvælstof og fosfor (NP). Produkterne markedsføres under navnet Nutriol®.
Ved at udnytte Yaras viden, teknologi og produkter får vores kunder et optimalt fungerende biologisk rensningsanlæg.
Spildevand fra husholdninger og små industrier transporteres gennem lange ledningsnet til de kommunale rensningsanlæg. Ved centraliseringen af de kommunale rensningsanlæg bliver transporttiden i ledningsnettet stadig længere. Dette får negative konsekvenser for rensningsresultatet i det kommunale rensningsanlæg, såsom at indkommende svovlbrinte forværrer rensningseffekten.
Egentligt starter den biologiske rensningsproces allerede i ledningsnettet ved udslipspunkterne. For at den biologiske rensningsproces skal fungere optimalt er der brug for adgang til ilt, men ilt er i disse processer en mangelvare. Efterhånden som transporttiden af spildevandet forlænges, ophører ilt i ledningsnettet inden vandet ankommer til rensningsanlægget og anaerobe (iltfri) forhold opstår. Disse anaerobe forhold skaber lugt og korrosionsproblemer i forbindelse med dannelsen af svovlbrinte og resulterer sågar i en forværret rensningseffekt på rensningsanlægget.
For at løse disse problemer har Yara udviklet Nutriox®-processen som forhindrer dannelsen af svovlbrinte og tilmed eliminerer allerede dannet svovlbrinte. Dette gør at den biologiske rensningsproces kan starte allerede i ledningsnettet og resulterer i en reduceret belastning af rensningsanlægget.
Tilbage til top
Main navigation