Vi samarbejder med kunderne for at sikre integrerede totalløsninger
Main content
Salpetersyre fremstilles af ammoniak ved oxidation via en katalysator af platin og absorption i vand af den nitrogenoxid, der dannes. Koncentrationer på op til 68 procent kan produceres ved hjælp af traditionelle destillationer. Fremstilling af mere koncentreret salpetersyre er mulig ved hjælp af specielle teknikker, som Yara som den førende salpetersyreproducent behersker til fulde. Salpetersyre indgår i produktionen i den kemiske industri, bilindustrien og gummiindustrien, til fremstillingen af sprængstoffer til civil brug, kemikalier, farmaceutiske produkter og i rumfartsindustrien, fødevare- og mejeriindustrierne.
Vi er alle yderst afhængige af kemiske produkter i vores daglige liv. Rengøringsmidler som sæbe og shampoo, farmaceutiske produkter, kemikalier til plantebeskyttelse, emballage samt farvestoffer er alle produceret med udgangspunkt i simple byggesten, og nitrogenkemikalier udgør en vigtig gruppe af sådanne råmaterialer.
Til den kemiske industri omfatter dette:
Nylon 66, som produceres med salpetersyre. Nylon 66 anvendes til produktion af tekstilfibre, brændstoftanke, wireisolering, børster, dæk, kunstige græsplæner, ventiler, rørledninger og bilkomponenter.
Polyuretan: Polyuretan er baseret på salpetersyre og findes i tekstilfibre, isolering, møbler/madrasser/bilsæder, coating og maling, gummi, rør og sko.
Nitrocellulose: Nitrocellulose er baseret på koncentreret salpetersyre og anvendes ved fremstilling af sprængstoffer til civil brug, lak, billak, neglelak, celluloid og trykfarve.
Nitrersyre, der er det mest almindelige reagens til fremstilling af nitrerede organiske molekyler (finkemikalier), er en blanding af koncentreret salpetersyre og koncentreret svovlsyre.
Finkemikalier anvendes som byggesten eller mellemprodukter ved fremstilling af specialkemikalier eller funktionelle kemikalier, som fx farmaceutiske produkter.
Salpetersyre er et af de grundlæggende kemikalier, der anvendes til ”Cleaning in Place” (rengøring på stedet) i fødevare- og mejeriindustrierne. Dette er en automatisk og programmeret vaskeproces, der bruger salpetersyre, lud og en stor mængde vand til rengøringen. Salpetersyre er et nitrogenbaseret kemikalie, der fjerner fastsiddende rester.
Nitrogendioxid er et mellemprodukt fra fremstillingen af salpetersyre. Det er salpetersyre uden vand, der anvendes som råmateriale i nye militære sprængstoffer og som drivmiddel til raketter, som fx Ariane IV, og i affyringsudstyr til satellitter.
Yara er Europas eneste producent af nitrogendioxid. Alle salpeterproducenter tilbyder nitrogendioxid i bearbejdningen, men Yara er den eneste virksomhed, der isolerer produktet.
Tilbage til top
Main navigation