Yara N-Barometer™

Formålet med Yara N-Barometeret er at vise, hvor meget kvælstof der optages af afgrøden, hvornår det optages og hvor meget der leveres fra jordens pulje via mineralisering.

Dette kan være med til danne beslutningsstøtte til at finde det rette kvælstofniveau i afgrøden i vækstsæsonen og til at tilrettelægge det rigtige tidspunkt for en suppleringsgødskning.

Future Cropping

Fra 2016 indgår Yara N-barometer som en del af Yaras arbejde i projektet Future Cropping, hvor Yara deltager i arbejdspakke 5. Du kan læse mere om Future Cropping projektet her.

Årets Yara N-Barometer

Yara N-Barometer 2017

Yara N-Barometer™ 2017

Yara N-Barometer er målinger af kvælstofoptagelse i en række forsøg med stigende kvælstoftildelinger i vinterhvede. Se årets målinger her.

Forklaring af Yara N-Barometer

Jesper forklarer her i klippet hvordan Yara N-Barometeret™ udføres og hvad det kan benyttes til.

Tidligere Yara N-Barometer målinger

Yara N-Barometer

Yara N-Barometer™ 2016

Yara N-Barometer er målinger af kvælstofoptagelse i en række forsøg med stigende kvælstoftildelinger i vinterhvede. Se sidste års Yara N-Barometer her.

5 måling - billede 001

Yara N-Barometer™ 2015

Yara N-Barometer er målinger af kvælstofoptagelse i en række forsøg med stigende kvælstoftildelinger i vinterhvede. Se resultaterne af Yara N-Barometeret fra 2015 her.

N-målinger 2014 - resultat uge 20

Yara N-Barometer™ 2014

Yara N-Barometer er målinger af kvælstofoptagelse i en række forsøg med stigende kvælstoftildelinger i vinterhvede. Se resultaterne af Yara N-Barometeret fra 2014 her.

Sådan fungerer Yara N-Barometeret

Yara N-Barometer er målinger af kvælstofoptagelse i en række forsøg med stigende kvælstoftildelinger i vinterhvede, hvor der er forsøgsled uden kvælstoftilførsel og forsøgsled som tildeles op til 300 kg N/ha. Kvælstofoptagelsen bestemmes ud fra målinger med en håndholdt Yara N-Sensor, som fungerer ud fra samme princip som i vores traktormonterede Yara N-Sensor. Der måles fra første kvælstoftilførsel og indtil ultimo maj måned. Forsøgene er i 2017 placeret ved Århus, ved Køge samt ved Middelfart. Der måles i 3 forsøg i 2017.

Resultaterne afrapporteres her på vores hjemmeside samt hver uge i Landbrugsavisen

Forsøgsplan for Gødningstildeling

Gødningstildeling udføres efter denne forsøgsplan

Kvælstofoptag og beslutningsstøtte 

Ved at sammenligne kvælstofoptagelse i de gødede forsøgsled med kvælstofoptaget i de ugødede led, fås en god indikation af om det tilførte kvælstof er optaget og hvor stor leverance kvælstofmineralisering af jordens pulje giver.

Der kan beregnes en foreløbig kvælstofeffektivitet. Dette er en nyttig viden, såfremt der skal tilføres mere kvælstof til marken eller hvis kvælstofstrategien til vinterhveden er udført således, at der indtil medio maj kun er tilført ca. 80 procent af den forventede optimale kvælstofmængde. 

På baggrund af kvælstofmålingerne kan det være muligt at beslutte hvorvidt det vil være fordelagtigt at tilføre mere kvælstof. Er optagelseskurverne ”vandrette” vil der ikke være mening i at tilføre mere kvælstof, mens ”stigende” optagelseskurver indikrerer at tilførsel af mere kvælstof vil medføre yderligere optagelse af kvælstof. 

Nedenstående er eksempler fra målinger udført i Sverige.

Yara N-Målinger Lidköping 2013

Lidköping 2013. Kurver for N-optag ved forskellige vækststadier af vinterhvede. Det ses at mineraliseringen fra marken er relativ lille gennem hele vækstsæsonen. Det ses endvidere at fra stadie 37 og frem, er kvælstofoptaget i afgrøden stigende med stigende kvælstoftilførsel. Det vil sige at var der som udgangspunkt kun tilført 120 kg N/ha ville det være relevant at tilføre mere kvælstof. Denne beslutning kunne træffes ud fra stigende kurver i stadie 41/45 (den røde og mørkegrønne kurve). Kvælstofoptimum i dette forsøg var 208 kg N/ha.

N-Prognosis Billeberga

Billeberga 2013. Kurver for N-optag ved forskellige vækststadier af vinterhvede. Det ses at mineraliseringen fra marken er relativ lille gennem hele vækstsæsonen. Det ses endvidere at kvælstofoptaget i afgrøden er relativ flad. N-optaget er således stort set ens uanset om der er tilført 120 kg N/ha eller 240 kg N/ha. Det vil sige at var der som udgangspunkt kun tilført 120 kg N/ha ville det ikke være relevant at tilføre væsentligt mere kvælstof. Kvælstofoptimum i dette forsøg var 143 kg N/ha.

Markens mineralisering danner grundlaget 

For at opnå et vist udbytte kræves tilførsel af en vis mængde kvælstof. Denne mængde kvælstof tilføres via markens mineralisering samt fra tilført kvælstof i handelsgødning eller husdyrgødning. For at kunne bestemme behovet for mængden af tilført gødning, er det derfor vigtigt at kende størrelsen af mineraliseringen fra marken. Mineraliseringen fra marken bestemmes via kvæstofoptaget målt i de ugødede parceller i Yara N-Barometeret.

Mineraliseringen afhænger af flere faktorer. Herunder indholdet af organisk materiale i jorden, tidligere års tilførsel af husdyrgødning, forfrugt og jordtype. Jordens evne til at frigive kvælstof er desuden en vigtig parameter. Mineraliseringen og frigivelse af kvælstof vil være afhængig af vejret i foråret/vækstsæsonen og vil således være forskellig fra år til år.