Yara PRECISE

Der er primært tre forhold som influerer på spredningen i marken:

• Gødningssprederen

• Gødningen

• Traktorføreren

Gødningsspredere kan opdeles i tre typer, afhængig af maskinens spredeprincip: centrifugalspreder, fuldbreddespreder og pendulspreder.
Fuldbreddesprederen er meget følsom over for gødningskvaliteten, herunder støv, samt den faktiske afstand mellem køresporene. Derfor opnås det bedste sprederesultat normalt med en toskivet centrifugalspreder, som er relativt mindre følsom over for gødningskvaliteten og den faktiske afstand mellem køresporene.

Figuren til højre viser princippet i en toskivet centrifugalspreder. Spredeskive A spreder mest gødning på venstre side af gødningssprederen, mens spredeskive B tilsvarende spreder mest gødning på højre side at gødningssprederen. Når de to modsat rettede spredeskiver roterer samtidigt, vil de give en meget ensartet spredning af gødning i hele arbejdsbredden. Kørsel i næste kørespor giver en endelig spredning af gødningen ved dobbelt overlap, og marken får gødningen fordelt i 4 lag. Dette spredeprincip vil normalt give en stor sikkerhed for en god og ensartet spredning i marken.

Udgangspunktet for et godt spredearbejde er, at gødningens kvalitet er i orden. Kendetegnende for kvalitetsgødning er, at den har høj kornstyrke, har ensartet og kendt rumvægt samt har en passende kornstørrelsesfordeling. Samtidig skal gødningen være fri for støv.

Et godt sprederesultat forudsætter, at gødning og gødningsspreder er tilpasset til hinanden. Derfor arbejder Yara sammen med fabrikanter af gødningsspredere, som sikrer den enkelte landmand en korrekt vejledning i brugen af handelsgødning fra Yara.

Det endelige sprederesultat i marken er "summen af de overlappende spredekurver" og kaldes sumkurven. Sumkurvens udformning vil afhænge dels af den enkelte spredekurves form og dels af den køreafstand der benyttes.

Jævnheden af det endelige sprederesultat (sumkurven) kan udtrykkes variationskoefficienten, der viser, hvordan fordelingen af gødningen afviger fra den ønskede dosering (middelværdien) ved forskellige arbejdsbredder. En variationskoefficient på 20 % betyder, at 2/3 af marken tildeles en gødningsmængde på middelværdien +/- 20 %.

Eksempel:Udspredes der i gennemsnit 150 kg N pr. ha med en variationskoefficient på 20%, vil 2/3 af marken få mellem 120 og 180 kg kvælstof. I 1/6 af marken vil der tildeles under 120 kg kvælstof, og i den 1/6 af marken der får mest, vil der tildeles over 180 kg kvælstof.

Sprederesultatet i en spredehal bør have en variationskoefficient under 10 %, da sprederesultatet under praktiske forhold med ujævne kørselsforhold, vind osv. vil give et mere ujævnt sprederesultat end det, der opnås i spredehallen. En variationskoefficent på 10-15 % under praktiske markforhold vurderes som værende tilfredsstillende.

Ved afprøvning af Yaras gødning i spredehal udarbejdes der spredediagrammer, og variationskoefficienten bestemmes ved forskellige spredebredder.

Ved testen indstilles gødningssprederen til fordeling af f.eks. 800 kg NPK 21-3-10, med en arbejdsbredde på 24 meter. Fremkøringshastigheden var 11,1 km/t. Der blev gennemsnitligt udspredt 793,6 kg pr. ha. med en samlet variationskoefficient på 6,8% - dvs. et tilfredsstillende resultat. Testen viste også, at 48,9% af den totale spredte gødningsmængde blev spredt til venstre for gødningssprederen, mens 51,1% blev spredt til højre.

En ujævn spredning af gødningen vil medføre udbyttetab. Forskningscenter Bygholm har et på sammenhængen mellem variationskoefficienten i marken og det procentvise udbyttetab. Af figuren nedenfor ses denne sammenhæng omregnet til tab af udbytte i kg/ha. Når variationskoefficienten opnået i spredehal under optimale vilkår skal "omsættes" til markforhold tillægges oftest ca. 5 procentpoint.

Udbyttet ved perfekt spredning (variationskoefficient = 0) sættes til 90 hkg/ha. En variationskoefficient på 10 % vil ifølge Forskningcenter Bygholm medføre et udbyttetab på 0,36 hkg/ha. Stiger variationskoefficienten til 18 % bliver tabet 1,17 hkg/ha, og ved en variationskoefficient på 30 % er tabet 3,24 hkg/ha. Er variationskoefficienten over 20 % kan den ujævne spredning ofte ses direkte som mørke og lyse striber i marken.

Selv den bedste gødning vil ikke blive spredt korrekt, med mindre man har sikret sig at gødningsprederen er korrekt indstillet og vedligeholdelsen af sprederen er i orden. Der er to ting der bør kontrolleres før spredningen i marken starter: Spredebillede og mængdekontrol

Spredebilledet kontrolleres ved hjælp af fangbakker. 7 stk. fangbakker opstilles i marken på tværs af kørselsretningen gennem et kørespor. Fangbakkerne placeres med en fast indbyrdes afstand og i en lige linie. Det er meget vigtigt, at bakkerne placeres vandret, hvorfor det anbefales at benytte vaterpas.

Eksempel: På tegningen er køreafstanden sat til 24 meter. Her skal afstanden mellem bakkerne være 3,5 meter. Begynd spredning minimum 10 meter før bakkernes placering og afslut spredning minimum 40 meter efter bakkerne er passeret med traktoren. Der skal køres med den normale hastighed og p.t.o., som anvendes ved spredning i praksis. Bakkerne passeres 3 gange. Tøm bakkerne over i hvert sit målerør og aflæs resultatet. Er sprederen i orden, er der lige meget gødning i alle målerørene.

Forkert sidefordeling: Kan skyldes forkert sideindstilling, uens dosering ved spredere med to udløb, sprederen hænger skævt.

For lidt gødning i overlapningen: Kan skyldes for lille spredebredde, for lav hastighed på p.t.o.-akslen, overskredet minutkapacitet eller for lille kipvinkel.

For meget gødning i overlapningen: Kan skyldes for stor spredebredde, for høj hastighed på p.t.o.-akslen eller for stor kipvinkel.

• Manglende renholdelse af spredeapparaturet

• Forkert sideindstilling

• Forkert omdrejning på p.t.o. akslen (check spredermanual)

• Forkert køreafstand

• Forkert kørehastighed (minutkapacitet overskredet)

• Maskinen

• Beskadiget eller slidt spredeapparatur

• Forkert instilling af tragte og spredevinger

• Forkert højde eller hældning

• Tab i omdrejningstal ved belastning

• Nedsat arbejdsbredde ved kørsel i blød jord

• Dårlig vedligeholdelse

• Gødningen

• Knolde og urenheder

• Støv

• Fugtigt eller klæbrig gødning

• Mekanisk blanding

Det er vigtigt at udføre mængdekontrol for at kontrollere og justere indstillingerne på gødningsprederen. Giver sprederen en forkert dosering kan det medføre, at man mangler gødning til en del af marken, eller at man er nødt til at overkøre arealet 2 gange for at tildele den korrekte dosis. De fleste sprederfabrikanter leverer udstyr til kontrol og justering af maskinens dosering.

Gødningssprederen indstilles først ud fra spredetabellens vejledning for den anvendte gødning. Sprederen indstilles til en ønsket mængde som reference, og traktoren startes. Hastigheden på p.t.o.-akslen justeres til den ønskede spredebredde ifølge vejledningen. Herefter kan mængdekontrollen gennemføres ved enten en stationær afprøvning eller ved test i marken.